International Dag

International Dag

Onsdag den 20. april var der International Dag på begge afdelinger på MSG.

Dagen startede på begge afdelinger ud med et spændende foredrag fra Danwatch, hvor en undersøgende journalist hos Danwatch fortalte om arbejdet som undersøgende journalist.

Herefter blev eleverne fordelt ud på forskellige workshops, hvor de var sammen på tværs af årgange og klasser.

Nogle workshops havde skolens lærere som undervisere, mens andre workshops blev afholdt af gæster udefra.

På alle workshops var der et internationalt fokus, og eleverne blev klogere på kultur, natur, transkønnethed, bæredygtighed og FN’s verdensmål.

Der blev lavet tasker ud af brugt tøj, plantet træer, bagt brød, danset salsa, skrevet poesi, designet jordkloder, arbejdet med klimavenlige rejseformer, spillet spil og meget mere!

Derudover var der foredrag fra Den Rejsende Højskole og Røde Kors

Kantinerne begge steder sørgede for lækker Chili sin Carne til frokost til alle elever og lærere.

International Dag

Onsdag den 21. april havde vi International Dag på MSG.

Dagen startede ud med et fælles virtuelt foredrag af Emil Erichsen fra tv-programmet
”Kurs mod fjerne kyster”. Her fortalte han om sine oplevelser på verdenshavene, og hvordan han kunne se problematikkerne ved den globale opvarmning samt plastikken i havene.
Dernæst skulle klasserne på 3 forskellige workshops, der dykkede ned i enkelte løsninger på et eller flere af FN’s verdensmål.

I en workshop blev der arbejdet med genbrug, genanvendelse og grøn produktion.
En anden workshop havde fokus på plastik, hvordan det blev nedbrudt til mikroplast og derved forurener havene – og hvordan man kunne forebygge dette.
Den tredje workshop handlede om design. Her blev der arbejdet med kommunikationsdesign. Eleverne designede hver især en klode (i ord og billede) med det verdensmål, som de selv syntes var vigtigst for klodens fremtid. Missionen var at skabe billeder/kloder, der visuelt opfordrede til forandring.