1. skoledag

DSC_0148

Velkommen til Midtsjællands Gymnasium!

Vi ser frem til at tage imod alle vores nye elever, når det nye skoleår starter.

Første skoledag 2022:

MSG Haslev – Nye elever i 1.g. og 1.hf starter mandag den 8. august 2022 kl. 9:00

MSG Ringsted – Nye elever i 1.g. starter mandag den 8. august 2022 kl. 8:00

Når du møder den første dag på skolen vil du blive modtaget af introelever (2.g og 3.g elever).

Hvad skal vi lave?

  • Velkomst ved rektor og ud i klasseværelserne
  • Opdeling i studiegrupper og introduktion til livet på skolen
  • Rundvisning og navneleg
  • Fotografering (HUSK tilladelsen – bilag til forældrebrevet)
  • Fællesspisning/frokost
  • Login til netværk og printer ved IT-vejleder Kenneth
  • Gøre klar til introtur

Computer og IT

HUSK at tage din bærbare computer med den første dag!

Vi bruger computer i undervisningen i næsten alle timer, og til eksamen skal opgaverne skrives på computer og afleveres digitalt. Derfor anbefaler vi, at din computer ikke er alt for gammel (max 3 år) og har:

  • En lang batteritid – jo længere jo bedre
  • En skærmstørrelse på 13-15 tommer
  • En stærk processor. Computere købt inden for de sidste 2-3 år har en tilstrækkelig processor, typisk Intel netkort (fx CORE i5), med AC-standard.
  • Windows 10 som styresystem (anbefalet) eller for Mac-brugere nyere udgave af OSX.

Introtur

Introturen er en fælles tur for alle nye elever fra både Haslev og Ringsted. Turen er med overnatning og foregår torsdag og fredag i den første skoleuge, den 11.-12. august 2022.

Introturen går til Næsbycentret, der ligger i et af de smukkeste områder på Sjælland på vejen mellem Sorø og Næstved.

Her kan du se introfilmen fra 2020 og 2021:

Introforløbet på MSG

Hvad er formålet?

  • At ryste eleverne sammen og opbygge gode relationer i studiegruppen og i klassen
  • At alle kommer til at føle sig trygge og har mulighed for at skabe nye venner
  • At eleverne lærer om rutinerne på MSG
  • At eleverne bliver klar til undervisningen på henholdsvis gymnasiet og HF

Første almindelige uge på MSG

  • Undervisning begynder
  • Adgang til netværk
  • It-programmer installeres
  • Lectio – introduktion
  • Læsescreening – alle
  • Klasserumskultur

Idrætsdag og grillhygge i slutningen af august.

Aktivitetsdag i nye studieretningsklasser med klasselærer i november.