Bibliotek og Studiecenter
Informationssøgning, kildekritik, skolebøger, iBøger, ebøger, andre bøger, ting på nettet, litteraturlister…
En stor del af din StudieKompetence har rod i informationssøgning, dokumentation for dine udtalelser og kildekritik af oplysninger du vælger at bruge.
Hvis du mangler bøger til timerne eller har behov for hjælp til forskellige dele af din opgave kan du kontakte Maria (MMO), eller kigge her på siden, og se om de links eller vejledninger du mangler ligger her.
De fleste bøger og tidsskrifter har vi i både Ringsted og Haslev, men hvis du finder noget du gerne vil bruge og ikke kan finde på hylden vil Maria gerne tage det med fra den anden skole til dig.
Søgning på nettet
Google kender dig, følger dig og vil bare gerne give dig det, som den har tracket at du godt kan lide.
Det er jo dejlig nemt, men du bliver snydt for en masse relevante sider, når du søger på nye emner, fordi Google ikke mener at de er noget for dig. Og eftersom hele din tid på MSG går ud på at lære om nye emner, så er det på tide at blive venner med andre søgemaskiner også – som ikke bestemmer hvad der er vigtigt for dig.
Du bestemmer hvad der er vigtigt, ved at lave gode søgninger.
De kan naturligvis sættes op til at være din default søgemaskine i din webbrowser, så du slet ikke behøver at tænke på at søge uden at blive tracket.
Dit eget bibliotek
Det er must at blive oprettet som låner på sit eget lokale bibliotek – ligegyldigt hvilken kommune du bor i. Når du er blevet oprettet som låner har du nemlig adgang til alle deres tilbud – både fysiske og digitale.
Dit lokale bibliotek har flere bøger end vi har på skolen, og de kan skaffe bøger hjem til dig fra hele landet – også fra universitetsbibliotekerne. Det er også dem, der giver dig adgang til Filmstriben og eReolen, som både kan bruges til skoleting og til ren hygge.
Bibliotek.dk
I bibliotek.dk søger man i næsten alle landets biblioteker, og man kan bestille tingene hjem, så man kan hente dem på sit lokale bibliotek. Det får du behov for til dine store opgaver.
Det smarteste er at oprette en bruger på bibliotek.dk, for så er bestilling superhurtigt og man får direkte adgang til en masse artikler, som er digitalt tilgængelige.
Guide til kommandosøgning i bibliotek.dk – dvs hvordan du bruger AND, OR, NOT i bibliotek.dk
Kildekritik
Tænk over disse spørgsmål, for at tjekke dine kilders relevans og pålidelighed:
Relevans
Passer kildens emne til dit emne?
Er niveauet højt nok?
Eller kan du finde noget andet der rammer plet?
Pålidelighed
Kan du stole på det, der står i kilden?
Hvem er forfatteren?
Hvor er personen ansat – hvor kommer pengene fra?
Hvad er personens baggrund for at udtale sig om emnet?
Skjulte dagsordener
Er der bagtanker fra skribentens side?
Vil kildens afsender gerne have dig til at mene noget bestemt?
Eller prøver de at beskrive tingene objektivt?
Dato
Er kilden ny eller gammel og hvilken af delene har du behov for?
Er der kommet ny viden på området?
Leder du efter gamle facts eller tidligere opfattelser af tingene, for at sammenligne med nye?
Primær eller sekundær kilde
Er det forskeren der har forsket i emnet, der skriver?
Er det en tale eller en øjenvidneberetning?
Eller er det en genfortælling/bearbejdning/analyse af emnet, foretaget af et andet menneske?
Dokumentation
Er kilden dokumenteret med referencer?
Fortæller skribenten hvor de har deres oplysninger fra?
Er der andre kilder, som fortæller det samme?
Er der referencer/litteraturliste osv?
Er din kilde stadig relevant og pålidelig?
Find vej videre
Leksika og Encyclopædier
Det er fint at få et indblik i sit emne gennem et leksikon eller en encyclopædi, inden man kaster sig ud i at nærstudere og skrive om emnet.
Leksika skriver ikke de samme ting om de samme emner, og nogle gange er et emne helt udeladt, så det er en god idé at kigge nogle forskellige igennem.
I kender alle Wikipedia (som er en encyclopedia), og den er skøn og stor og fyldt med oplysninger. Men I må ikke henvise til den når I skriver opgaver, fordi der er alt for mange, der har mulighed for at ændre i artiklerne.
Tag i stedet disse to, som I gerne må henvise til:
Encyclopaedia Britannica – academic
Eller gå til Britannica School for lidt nemmere forklaringer.
Den er på engelsk, så nogle gange er nemmere forklaringer perfekte.
Når du er på skolens IP-adresse har du automatisk adgang. Når du er hjemme skal du bruge en kode, som Maria(MMO) har sendt til dig på Lectio. Søg på MMO under dine Lectio-beskeder, og sæt eventuelt flag på beskeden, så den er nem at finde igen.
Den Store Danske Encyklopædi
Dansk leksikon om alverdens emner.
Faktalink
Opslagsværk på dansk, med grundigere artikler om mange emner. Adgang via UNI-login
Ordbøger
Ordbogen.com
Retskrivningsordbogen samt engelsk, tysk og fransk fra Gyldendal.
Den Danske Ordbog
Den Danske Ordbog er den mest omfattende ordbog over moderne dansk. Den giver besked om ordenes stavning, bøjning, udtale, oprindelse, betydning og brug.
Sproget.dk
Et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og litteraturselskab. Her finder du også Retskrivningsreglerne.
Artikler
Infomedia
Adgang med UNI-login. Indeholder danske artikler fra aviser og tidsskrifter, fra 1990 og frem.
PressReader
Dagsaktuelle aviser fra hele verden – gå på dit lokale biblioteks hjemmeside og hop videre derfra, med dit bibliotekslogin.
The Conversation
Artikler om alle mulige emner skrevet af forskere fra universiteter i hele verden.
Aktuel Naturvidenskab
Danske artikler, mange til biologifaget
Videnskab.dk
Danske artikler – og links til kilder også på andre sprog
Google Scholar
Flest ting på engelsk, og det er ikke sikkert at du kommer frem til en fuldtekst-udgave af artiklen, men det er forsøget værd.
The Directory of Open Access Journals
Peer reviewed artikler og tidsskrifter, hvor der er adgang til fuldtekst på langt de fleste.
Bøger
eReolen
Både e-bøger og lydbøger – Adgang med bibliotekslogin.
eReolen Global
Engelsksprogede e-bøger og lydbøger – Adgang med bibliotekslogin.
Open Library
E-bøger på engelsk – alle kan oprette sig som låner.
Har blandt andet en masse af de bøger der bliver til ‘banned books’ på amerikanske uddannelser, som for eksempel deres samling af LGBTQ-bøger og andre bøger der bliver beskyldt for at være for voldelige/for seksuelt explicitte/for anti-familie…osv
Forfattere og deres værker
Forfatterweb
Adgang med UNI-Login.
Portrætter af 400+ danske og udenlandske forfattere.
God til inspiration, hurtig orientering, fordybelse og som udgangspunkt for en opgave.
Litteratursiden.dk
Biografier, litteraturanalyser, anmeldelser, forfatterinterviews og meget andet vedr. dansk skønlitteratur.
Arkiv For Dansk Litteratur
Du kan finde forfatterportrætter, værker, samt litteraturlister med tekster om og af forfatterne.
78 forfatterskaber indenfor den klassiske danske litteratur fra 1100-tallets Saxo og frem.
En forfatter kan medtages i ADL, hvis hun/han har været død i mere end 70 år.
Film, TV og radio
CFU
Center for undervisningsmidler
Med UNI-Login kan du søge frit, men du skal spørge en lærer eller Maria(MMO) for at få adgang. Spørg endelig, hvis der er noget du skal bruge!
Filmcentralen
Adgang med UNI-Login
Især mange dokumentarfilm og film der er gode til undervisningen. Men også bare almindelige gode film.
Filmstriben
Adgang med biblioteks-login
Kortfilm, dokumentarfilm og spillefilm for både børn, unge og voksne.
Mediebiblioteket fra DR
Adgang med UNI-Login
Søg i mere end 25.000 klip fra Danmarks Radios arkiver – både radio og tv.
Statistik
Danmarks Statistik (DK)
Danmarks officielle statistikbank, hvor man selv kan danne tabeller/diagrammer/grafer ud fra de data der er til rådighed. Den er meget omfattende, så brug lidt tid på at få overblik – eller spørg om hjælp.
Globalis (International) fra FN-forbundet
Arbejd med kort og andre grafiske værktøjer og se globale ændringer, sammenlign tal for forskellige lande eller fordyb dig i enkelte lande.
Our world in data (international)
The World Factbook fra CIA (international)
Facts om alle verdens lande – placering, størrelse, population, eksport- og importvarer, politisk system, bruttonationalprodukt mv
Eurostat (EU)
Office for national statistics (UK)
Pew Research Center (USA)
A nonpartisan fact tank that informs the public about the issues, attitudes and trends shaping the world. It conducts public opinion polling, demographic research, media content analysis and other empirical social science research.
Naturvidenskab
Biotech Academy fra DTU – til biologi, kemi og bioteknologi.
PubChem
Oplysninger om kemi – “Search chemicals by name, molecular formula, structure, and other identifiers. Find chemical and physical properties, biological activities, safety and toxicity information, patents, literature citations and more.”
PubMed
Medicinsk søgebase. Enkelte artikler er i fuldtekst. De fleste ligger kun i abstract, så der må man søge videre andre steder. Spørg eventuelt din bibliotekar – på skolen eller på dit lokale bibliotek.
Historie
Danmarkshistorien fra Århus Universitet
Viden om Danmarks historie fra oldtiden til i dag.
Udarbejdet af historikere, arkæologer og andre forskere fra Aarhus Universitet.
Danmarkshistorien fra lex.dk
Den elektroniske udgave af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie i 17 bind. Skrevet af historikere og dækker landets historie, fra 15.000 år tilbage i tiden og op til vore dage.
Tekniskkulturarv.dk fra DTU
Teknisk kulturarv giver indblik i baggrunden for det moderne samfund med masser af teknologi, industri og bekvemmeligheder som varmt vand i hanen, jernbaner og elektricitet.
Søg i DTUs samling af historisk-tekniske bøger, se historiske fotografier eller dyk ned i et særligt tema.
Story of England fra English Heritage. England hele vejen op gennem historien
Lidt af hvert
Danske taler
Både aktuelle og historiske taler.
Voices of democracy
Betydningsfulde taler i forhold til det amerikanske demokrati og politiske system. Mange af talerne er kommenteret og analyseret. Hvis talerne er nyere kan der være links til optagelsen.
Reklamekunst fra Amerika
Fra reklamernes begyndelse i 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet. Der er mange, så vælg emne og/eller år i venstre side.
Tips til at søge
Tid
Informationssøgning tager tid. Man kan sagtens få resultater med en ‘quick ‘n dirty’-søgning nogle gange, men ofte skal man lægge lidt mere arbejde i det.
Bibliotekarer (på dit eget bibliotek, eller mig eller på biblioteksvagten.dk) skal også have tid og masser af oplysninger fra dig om dit emne, niveau, vinkel mv. Så vær klar til at svare på spørgsmål.
Mange måder at begynde på: Når man søger informationer er der ikke EN vej frem til målet. Man kan finde de samme ting på mange forskellige måder, så find en måde der passer til dig.
Man kan planlægge det hele fra starten, finde gode søgeord, overveje hvor tingene kan findes, gå systematisk til værks.
Man kan også kaste sig ud i det, begynde med simple søgninger, blive inspireret undervejs til nye emneord, finde nye personer/steder/emner, der kan være gode at gå videre med, afsøge gyder undervejs, for at opdage om de er blinde eller ej.
Start med at vælge hvor du vil søge – hvor kunne der gemme sig noget om dit emne? Det åbne internet? Bibliotek.dk? Britannica? Wikipedia? Infomedia? Det gør ikke så meget hvor du starter – du skal nok blive ledt videre.
Søg på dit emne med simple ord (dét er en ‘quick ‘n dirty’-søgning), eller de søgeord du har fundet frem til er gode.
Hvis du søger i Google giver simple søgninger kæmpestore resultater med meget skrammel og hvis du er i mere specialiserede baser vil en quick ‘n dirty godt kunne give gode resultater.
Få lidt overblik: Ser resultaterne relevante ud eller skal du bruge andre ord?
Er der slet ingen resultater – har du stavet forkert? Har du afgrænset for meget på dato? Hvad med andre sider og baser – måske er de bedre?
Giver det mening at afgrænse på dato/årstal? Eller at sortere de nyeste først?
Får du for mange hits, som ikke er præcise nok? – så skal du koble flere søgeord sammen, dvs præcisere din søgning.
Emneord: Hold øje med hvilke emneord der er hæftet på de artikler og bøger, der er relevante for dig – måske kan du søge videre på nogle gode emneord, som du ikke selv havde tænkt på.
Basale søgeredskaber
AND / OR / NOT
Disse tre kobler dine søgeord sammen på forskellige måder, og sender hver sin kommando til søgesystemet.
AND finder resultater der indeholder begge/alle dine ord
OR finder resultater der indeholder mindst ét af ordene
NOT finder resultater, der indeholder dit/dine første ord og ikke det der følger efter not
Anførselstegn omkring søgeordene – “”
Anførselstegn – “søgeord” – giver en kommando til søgesystemet om, kun at finde de resultater der indeholder netop dine søgeord i den sammenhæng du har skrevet dem.
Det gør din søgning mere præcis, så du undgår en masse støj. Virker også i Google.
Asterisk – *
Stjerne/asterisk/* bruges som wildcard i søgninger, så man får alle endelser af ordet med.
Hvis du skal bruge tekster om ejendomme fx kan du skrive ejendom* i søgefeltet og få hits der indeholder alle de ord der begynder med ejendom – fx ejendomme, ejendomsmægler, ejendomsspekulanter osv.
Brug asterisk dér hvor det giver mening i forhold til dit søgeord. Hvis du kun er interesseret i noget om ejendomsspekulanter ville asterisk skulle stå her – ejendomsspekula*, for så får du stadig både ejendomsspekulanter og ejendomsspekulation, men du slipper for ejendomsmæglere mv.
Asterisk virker ikke i Google, som arbejder med en usynlig asterisk, så man altid søger på alle former af ordet. Det er med til at gøre Googles søgninger kæmpestore og ikke særligt præcise. Brug anførselstegn til at minimere store søgninger.
Din litteraturliste
I Skrivefolderen (på forsiden af Lectio) er der en masse retningslinier, og på MSG bruger vi standarden for litteraturlister, som hedder MLA.
Lad være med at bruge ChatGPT eller lignende til at foreslå en litteraturliste, for at det ser fedt ud med en masse lækre titler. Den bliver højst sandsynligt fyldt med kilder som slet ikke findes, fordi ChatGPT hallucinerer/opdigter spændende titler, som aldrig har eksisteret.
Hvorfor, hvorhenne, hvordan
Litteraturlisten skal indeholde alle de materialer, du har anvendt til besvarelse af opgaven, og ikke flere end dem. Det er en metodisk fejl at angive litteratur på listen, som du ikke har anvendt i opgaven – altså at ‘prale’ med at du har læst mere end du egentlig har.
Litteraturlisten anbringes for sig selv sidst i opgaven, men før eventuelle bilag. Litteraturlistens formål er, at læseren hurtigt kan danne sig et overblik over dit materiale, og der er nøjagtige regler for, hvordan en litteraturliste skal se ud. Helt ned til komma og punktum.
Vær opmærksom på, at mange lærere helst vil have at bøger står for sig, artikler for sig, film for sig, osv for alle typer. Spørg din lærer, hvis du ikke kender deres holdning til det.
Dine materialer skal opføres i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn – og hvis der ikke er en forfatter, er det titlen man bruger til at placere kilden i alfabetisk rækkefølge, inde mellem forfatterne.