Bibliotek og Studiecenter

Bibliotek og Studiecenter

Informationssøgning, opgaver, skolebøger, iBøger, ebøger, andre bøger, ting på nettet, kildekritik, litteraturlister…

En stor del af din StudieKompetence har rod i informationssøgning, dokumentation for dine udtalelser og kildekritik af oplysninger du vælger at bruge.

Hvis du mangler bøger til timerne eller har behov for hjælp til de forskellige sider af din opgave kan du kontakte Maria (MMO), eller kigge her på siden, og se om de links eller vejledninger du mangler ligger her.

De fleste bøger og tidsskrifter har vi i både Ringsted og Haslev, men hvis du finder noget du gerne vil bruge og ikke kan finde på hylden kan du spørge Maria om at tage det med fra den anden skole til dig.

Dit ‘eget’ bibliotek

Det er en kæmpe fordel hvis du er oprettet som låner på dit lokale bibliotek – ligegyldigt hvilken kommune du bor i. Når du er blevet oprettet som låner har du nemlig adgang til alle deres tilbud – både fysiske og digitale.

De har flere bøger end vi har på MSG, de kan skaffe bøger hjem til dig fra hele landet – også fra universitetsbibliotekerne, de har Filmstriben og eReolen og det er ikke kun til opgaver og alvor – det er også til underholdning.

Bibliotek.dk

I bibliotek.dk søger man i næsten alle landets biblioteker, og man kan bestille tingene hjem, så man kan hente dem på sit eget bibliotek. Det får du behov for til dine store opgaver.

Det er en fordel at oprette en bruger på bibliotek.dk, for så er bestilling superhurtigt og man får direkte adgang til en masse artikler, som ligger digitalt. Dem er der ikke adgang til, når man ikke er logget ind.

Guide til kommandosøgning i bibliotek.dk – dvs hvordan du bruger AND, OR, NOT i bibliotek.dk

Kildekritik

Tænk over disse spørgsmål, for at tjekke dine kilders relevans og pålidelighed:

Relevans
Passer kildens emne til dit emne?
E
r niveauet højt nok?
Eller kan du finde noget andet der rammer plet?

Pålidelighed
Kan du stole på det, der står i kilden?
Hvem er forfatteren?
Hvor er personen ansat – hvor kommer pengene fra?
Hvad er personens baggrund for at udtale sig om emnet?

Skjulte dagsordener
Er der bagtanker fra skribentens side?
Vil kildens afsender gerne have dig til at mene noget bestemt?
Eller prøver de at beskrive tingene objektivt?

Dato
Er kilden ny eller gammel og hvilken af delene har du behov for?
Er der kommet ny viden på området?
Leder du efter gamle facts eller tidligere opfattelser af tingene, for at sammenligne med nye? 

Primær eller sekundær kilde
Er det forskeren der har forsket i emnet, der skriver?
Er det en tale eller en øjenvidneberetning?
E
ller er det en genfortælling/bearbejdning/analyse af emnet, foretaget af et andet menneske? 

Dokumentation
Er kilden dokumenteret med referencer?
Fortæller skribenten hvor de har deres oplysninger fra?
Er der andre kilder, som fortæller det samme?
Er der referencer/litteraturliste osv?

Er din kilde stadig relevant og pålidelig?

Find vej videre

Leksika og Encyclopædier

Det er fint at få et indblik i sit emne gennem et leksikon eller en encyclopædi, inden man kaster sig ud i at nærstudere og skrive om emnet.
Leksika skriver ikke de samme ting om de samme emner, og nogle gange er et emne helt udeladt, så det er en god idé at kigge nogle forskellige igennem.
I kender alle Wikipedia (som er en encyclopedia), og den er skøn og stor og fyldt med oplysninger. Men I må ikke henvise til den når I skriver opgaver, fordi der er alt for mange, der har mulighed for at ændre i artiklerne.
Tag i stedet disse to, som I gerne må henvise til:

Encyclopaedia Britannica
Vælg mellem niveauer. Med UNI-Login kommer man direkte ind på Academic, men oppe i højre hjørne kan man vælge School, som dækker fra grundskolen til gymnasiet. Der er selvfølgelig mest kød på Academic, men kig gerne i dem begge.

Den Store Danske Encyklopædi
Dansk leksikon om alverdens emner. Ikke helt så grundigt om hvert emne som Faktalink, men rummer mange flere emner.

Faktalink
Opslagsværk på dansk, med grundigere artikler om mange emner. Adgang via UNI-login

Ordbøger

Ordbogen.com
Retskrivningsordbogen samt engelsk, tysk og fransk fra Gyldendal.

Retskrivningsordbogen

Den Danske Ordbog
Den Danske Ordbog er den mest omfattende ordbog over moderne dansk. Den giver besked om ordenes stavning, bøjning, udtale, oprindelse, betydning og brug.

Sproget.dk
Et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og litteraturselskab. Her finder du også Retskrivningsreglerne.

Artikler

Infomedia
Søger i danske artikler

PressReader
Dagsaktuelle aviser fra hele verden – gå på dit lokale biblioteks hjemmeside og hop videre derfra, med dit bibliotekslogin.

Aktuel Naturvidenskab
Danske artikler, mange til biologifaget

Videnskab.dk
Danske artikler – og links til kilder også på andre sprog

Google Scholar
Flest ting på engelsk, og det er ikke sikkert at du kommer frem til en fuldtekst-udgave af artiklen, men det er forsøget værd.

The Directory of Open Access Journals
Peer reviewed artikler og tidsskrifter, hvor der er adgang til fuldtekst på langt de fleste.

Bøger

eReolen
Både e-bøger og lydbøger – Adgang med bibliotekslogin.

eReolen Global
Engelsksprogede e-bøger og lydbøger – Adgang med bibliotekslogin.

Open Library
E-bøger på engelsk – alle kan oprette sig som låner.
Har blandt andet en masse af de bøger der bliver til ‘banned books’ på amerikanske uddannelser, som for eksempel deres samling af LGBTQ-bøger og andre bøger der bliver beskyldt for at være for voldelige/for seksuelt explicitte/for anti-familie…osv

Forfattere og deres værker

Forfatterweb
Adgang med UNI-Login.
Portrætter af 400+ danske og udenlandske forfattere.
God til inspiration, hurtig orientering, fordybelse og som udgangspunkt for en opgave.

Litteratursiden.dk
Biografier, litteraturanalyser, anmeldelser, forfatterinterviews og meget andet vedr. dansk skønlitteratur.

Arkiv For Dansk Litteratur
Du kan finde forfatterportrætter, værker, samt litteraturlister med tekster om og af forfatterne.
78 forfatterskaber indenfor den klassiske danske litteratur fra 1100-tallets Saxo og frem.
En forfatter kan medtages i ADL, hvis hun/han har været død i mere end 70 år.

Lyrikporten, 28 danske digtere
28 lyrikfilm, hvor digtere fra tre generationer læser op af egne digte og besvarer spørgsmålene ‘Hvorfor skriver jeg digte?’ og ‘Hvad kan få mig til at skrive digte?’.

Film, TV og radio

CFU
Center for undervisningsmidler
Med UNI-Login kan du søge frit, men du skal spørge en lærer eller Maria(MMO) for at få adgang. Spørg endelig, hvis der er noget du skal bruge!

Filmcentralen
Adgang med UNI-Login
Især mange dokumentarfilm og film der er gode til undervisningen. Men også bare almindelige gode film.

Filmstriben
Adgang med biblioteks-login
Kortfilm, dokumentarfilm og spillefilm for både børn, unge og voksne.

Mediebiblioteket fra DR
Adgang med UNI-Login
Søg i mere end 25.000 klip fra Danmarks Radios arkiver – både radio og tv.

Historie

Danmarkshistorien fra Århus Universitet
Viden om Danmarks historie fra oldtiden til i dag.
Udarbejdet af historikere, arkæologer og andre forskere fra Aarhus Universitet.

Danmarkshistorien fra lex.dk
Den elektroniske udgave af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie i 17 bind. Skrevet af historikere og dækker landets historie, fra 15.000 år tilbage i tiden og op til vore dage.

Lidt af hvert

Voices of democracy
Betydningsfulde taler i forhold til det amerikanske demokrati og politiske system. Mange af talerne er kommenteret og analyseret. Hvis talerne er nyere kan der være links til optagelsen.

PubChem
Oplysninger om kemi – “Search chemicals by name, molecular formula, structure, and other identifiers. Find chemical and physical properties, biological activities, safety and toxicity information, patents, literature citations and more.”

PubMed
Medicinsk søgebase. Enkelte artikler er i fuldtekst. De fleste ligger kun i abstract, så der må man søge videre andre steder. Spørg eventuelt din bibliotekar – på skolen eller på dit lokale bibliotek.

Tips til at søge

Tid
Informationssøgning tager tid. Man kan sagtens få resultater med en ‘quick ‘n dirty’-søgning nogle gange, men ofte skal man lægge lidt mere arbejde i det.
Bibliotekarer (på dit eget bibliotek, eller mig eller på biblioteksvagten.dk) skal også have tid og masser af oplysninger fra dig om dit emne, niveau, vinkel mv. Så vær klar til at svare på spørgsmål.

Mange måder at begynde på: Når man søger informationer er der ikke EN vej frem til målet. Man kan finde de samme ting på mange forskellige måder, så find en måde der passer til dig.
Man kan planlægge det hele fra starten, finde gode søgeord, overveje hvor tingene kan findes, gå systematisk til værks.
Man kan også kaste sig ud i det, begynde med simple søgninger, blive inspireret undervejs til nye emneord, finde nye personer/steder/emner, der kan være gode at gå videre med, afsøge gyder undervejs, for at opdage om de er blinde eller ej.

Start med at vælge hvor du vil søge – hvor kunne der gemme sig noget om dit emne? Det åbne internet? Bibliotek.dk? Britannica? Wikipedia? Infomedia? Det gør ikke så meget hvor du starter – du skal nok blive ledt videre.

Søg på dit emne med simple ord (dét er en ‘quick ‘n dirty’-søgning), eller de søgeord du har fundet frem til er gode.
Hvis du søger i Google giver simple søgninger kæmpestore resultater med meget skrammel og hvis du er i mere specialiserede baser vil en quick ‘n dirty godt kunne give gode resultater.

Få lidt overblik: Ser resultaterne relevante ud eller skal du bruge andre ord?
Er der slet ingen resultater – har du stavet forkert? Har du afgrænset for meget på dato? Hvad med andre sider og baser – måske er de bedre?
Giver det mening at afgrænse på dato/årstal? Eller at sortere de nyeste først?
Får du for mange hits, som ikke er præcise nok? – så skal du koble flere søgeord sammen, dvs præcisere din søgning.

Emneord: Hold øje med hvilke emneord der er hæftet på de artikler og bøger, der er relevante for dig – måske kan du søge videre på nogle gode emneord, som du ikke selv havde tænkt på.

Basale søgeredskaber

AND / OR / NOT

Disse tre kobler dine søgeord sammen på forskellige måder, og sender hver sin kommando til søgesystemet.
AND finder resultater der indeholder begge/alle dine ord
OR finder resultater der indeholder mindst ét af ordene
NOT finder resultater, der indeholder dit/dine første ord og ikke det der følger efter not

Anførselstegn omkring søgeordene – “”
Anførselstegn – “søgeord” – giver en kommando til søgesystemet om, kun at finde de resultater der indeholder netop dine søgeord i den sammenhæng du har skrevet dem.
Det gør din søgning mere præcis, så du undgår en masse støj. Virker også i Google.

Asterisk – *
Stjerne/asterisk/* bruges som wildcard i søgninger, så man får alle endelser af ordet med.

Hvis du skal bruge tekster om ejendomme fx kan du skrive ejendom* i søgefeltet og få hits der indeholder alle de ord der begynder med ejendom – fx ejendomme, ejendomsmægler, ejendomsspekulanter osv.

Brug asterisk dér hvor det giver mening i forhold til dit søgeord. Hvis du kun er interesseret i noget om ejendomsspekulanter ville asterisk skulle stå her – ejendomsspekula*, for så får du stadig både ejendomsspekulanter og ejendomsspekulation, men du slipper for ejendomsmæglere mv.

Asterisk virker ikke i Google, som arbejder med en usynlig asterisk, så man altid søger på alle former af ordet. Det er med til at gøre Googles søgninger kæmpestore og ikke særligt præcise. Brug anførselstegn til at minimere store søgninger.

Din litteraturliste

I Skrivefolderen (på forsiden af Lectio) er der en masse oplysninger. Skrivefolderen henviser til litteraturlisteautomaten.dk, som bruger én standart, og skrivefolderen selv bruger en anden standart. Bare så du ved, at der er lidt forskel. I denne oversigt bruges den samme standart som i Litteraturlisteautomaten, så hele din litteraturliste bliver ensartet. 

Litteraturlisteautomaten.dk kan man indtaste sine bøger, artikler, netsider, film, osv – og få en færdig litteraturliste ud af det. Ellers kan du klare det selv, ud fra disse eksempler på de forskellige typer af kilder. 

Brug de oplysninger, du finder på bogens titelside eller i kolofonen, der som regel er de første sider med tekst inde i bogen. Hvis du ikke har bogen ved hånden, kan du finde oplysningerne på bibliotek.dk. 

Litteraturlisten

Hvorfor, hvorhenne, hvordan

Litteraturlisten skal indeholde alle de materialer, du har anvendt til besvarelse af opgaven, og ikke flere end dem. Det er en metodisk fejl at angive litteratur på listen, som du ikke har anvendt i opgaven.  

Litteraturlisten anbringes for sig selv sidst i opgaven, men før eventuelle bilag. Litteraturlistens formål er, at læseren hurtigt kan danne sig et overblik over dit materiale, og der er nøjagtige regler for, hvordan en litteraturliste skal se ud. Helt ned til komma og punktum. 

Dine materialer skal opføres i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn – og hvis der ikke er en forfatter, er det titlen man bruger til at placere kilden i alfabetisk rækkefølge, inde mellem forfatterne.

Vær opmærksom på at mange lærere helst vil have at bøger står for sig, artikler for sig, film for sig, osv for alle typer. Spørg din lærer, hvis du ikke kender deres holdning til det.

Eksempler på litteraturhenvisninger

Bøger og i-bøger med én forfatter: 

Dette skal du have med, hvis oplysningerne findes: 
Forfatter. (år). Titel: Undertitel (udgave). Udgivelsessted: Forlag. (Serietitel; nr). Note. Linkadresse/URL ved I-bog. 

Udgave oplyses kun, hvis det IKKE er 1. udgave: 

Boada, I.P. (2015). El pensamiento de Gaudí: Compilatión de textos y comentarios por Isidre Puig Boada. Barcelona: Dux. 

Bonn, S. (2014). Why we love serial killers: The curious appeal of the world’s most savage murderersNew York: Skyhorse. 

Chang, H.-J. (2017). 23 ting man fortier om kapitalismen (2. udgave). Århus: Klim. 

Gregersen, H. (2018). Det sidste skridt: Danske dødsdomme gennem 500 år. Turbine. 

Thulin, C.E. (2014). Dokumentér og skriv: I SOSU. København: Munksgaard. https://dokumenterogskriv.ibog.gyldendal.dk/?L=0. 

Bøger og i-bøger med flere forfattere:

Dette skal du have med, hvis oplysningerne findes:
Forfatter 1 & Forfatter 2 & Forfatter 3. (år). Titel: Undertitel (udgave). Udgivelsessted: Forlag. (Serietitel; nr). Note. Linkadresse/URL ved I-bog. 

Hvis der er flere end tre forfattere skriver du: Forfatter 1 et al. – som er latin og betyder ’med flere’.

Udgave oplyses kun, hvis det IKKE er 1. udgave.

 

Bramsen, D. et al. (2008). Gads leksikon om islam. København: Gad. 

Elvekjær, F. & Benoni, T. (2007). FysikABbogen 1. Århus: Systime. 

Fibiger, J. & Lütken, G. (2004). Litteraturens veje (2. udg.). Århus: Systime. 

Kihl, L.A. & La Cour, L. (2021). Bæredygtighed: En samfundsfaglig temabog om verdensmålene. Århus: Systime. https://baeredygtighed.systime.dk/index.php?id=frontpage&L=0&cmd=toc. 

Antologier – bøger med kapitler skrevet af forskellige bidragydere:

– behandles som bøger, men med angivelse af at forfatteren/forfatterne er redaktør, og ikke den egentlige forfatter:

 

Andersen, H. & Kaspersen, L.B. (Red.). (2013). Klassisk og moderne samfundsteori (5. udg.). København: Hans Reitzel. 

Andreasen, U. (Red.). (1974). Romantismen 1824-40. København: Gyldendal. 

En enkelt tekst fra en antologi eller novellesamling: 

Dette skal du have med, hvis oplysningerne findes:
Bidragets forfatter. (år). Bidragets titel: Undertitel. I: Monografiens forfatter eller redaktør, Monografiens titel (evt. udgave, bidragets sidetal). Udgivelsessted: Forlag. 

 

Etlar, C. (1974). Uddrag af Slægtskabet. I: Andreasen, U. (Red.), Romantismen 1824-40 (s. 101-103). København: Gyldendal. 

Järvinen, M. (2013). Pierre Bourdieu. I: Andersen, H. & Kaspersen, L.B. (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (5. udg., s. 365-385). Hans Reitzel. 

Rapport eller lignende udarbejdet af organisation/institution/styrelse/institut:

Dette skal du have med, hvis oplysningerne findes:
Titel: Undertitel. (år). Ophav. Lokaliseret den [dato for dit besøg] på [linkadresse] 

Forebyggelse af rocker- og banderelateret kriminalitet: Perspektiver og inspiration til fremtidens organisering [PDF]. (2015). Det kriminalpræventive råd. Lokaliseret den 18. marts 2021 på https://dkr.dk/media/8149/hvidbog_rocker_bande_kriminalitet.pdf 

Tidsskriftsartikel:

Det er lige meget om du har fundet den på nettet eller sidder med den trykte udgave af artiklen – hvis den har været udgivet (digitalt eller trykt) ser det sådan ud: 

Dette skal du have med hvis oplysningerne findes:
Artiklens forfatter. (år). Artiklens titel. Værtspublikation, vol./år(nr.), sidetal. 

 

Smith, R. (2005). American exceptionalism : nationale myter, historiografi og virkelighed. Historisk tidsskrift, Bd. 105(hft. 2), s. 479-502.