Bibliotek og Studiecenter

Biblioteker og Studiecentre

Informationssøgning, opgaver, skolebøger, iBøger, ebøger, andre bøger, ting på nettet, kildekritik, litteraturlister…

En stor del af din StudieKompetence har rod i informationssøgning, dokumentation for dine udtalelser og kildekritik af oplysninger du vælger at bruge.

Hvis du mangler bøger til timerne eller har behov for hjælp til de forskellige sider af din opgave kan du kontakte Maria (MMO), eller kigge her på siden, og se om de links eller vejledninger du mangler ligger her. Husk også at se efter på Teams i ‘Biblioteket’-gruppen for din årgang.

De fleste bøger og tidsskrifter har vi i både Ringsted og Haslev, men hvis du finder noget du gerne vil bruge og ikke kan finde på hylden kan du spørge Maria om at tage det med fra den anden skole til dig.

Dit ‘eget’ bibliotek

Det er en kæmpe fordel hvis du bliver oprettet som låner på dit lokale bibliotek – ligegyldigt hvilken kommune du bor i. Når du er blevet oprettet som låner har du nemlig adgang til alle deres tilbud – både fysiske og digitale.

De har flere bøger end vi har på MSG, de kan skaffe bøger hjem til dig fra hele landet – også fra universitetsbibliotekerne, de har Filmstriben og eReolen og det er ikke kun til opgaver og alvor – det er også til underholdning.

Bibliotek.dk

I bibliotek.dk søger man i næsten alle landets biblioteker, og man kan bestille tingene hjem, så man kan hente dem på sit eget bibliotek. Det får du behov for til dine store opgaver.

Det er en fordel at oprette en bruger på bibliotek.dk, for så er bestilling superhurtigt og man får direkte adgang til en masse artikler, som ligger digitalt. Dem er der ikke adgang til, når man ikke er logget ind.

Kildekritik

Tænk over disse spørgsmål, for at tjekke dine kilders relevans og pålidelighed:

Relevans
Passer emnet til dit emne?
E
r niveauet højt nok?
Eller kan du finde noget der rammer bedre plet?

Pålidelighed
Kan du stole på det, der står i kilden?
Hvem er forfatteren?
Hvor er personen ansat – hvor kommer pengene fra?
Hvad er personens baggrund for at udtale sig om emnet?

Skjulte dagsordener
Er der bagtanker fra skribentens side?
Vil kildens afsender gerne have dig til at mene noget bestemt?
Eller prøver de at beskrive tingene objektivt?

Dato
Er kilden ny eller gammel og hvilken af delene har du behov for?
Er der kommet ny viden på området?
Leder du efter gamle facts eller opfattelser af tingene, for at sammenligne med nye? 

Primær eller sekundær kilde
Er det forskeren der har forsket i emnet, der skriver?
Er det en tale eller en øjenvidneberetning?
E
ller er det en genfortælling/bearbejdning/analyse af emnet, foretaget af et andet menneske? 

Dokumentation
Er kilden dokumenteret med referencer?
Fortæller skribenten hvor de har deres oplysninger fra?
Er der andre kilder, som fortæller det samme?
Er der referencer/litteraturliste osv?

Er din kilde relevant og pålidelig?

Find leksika og Encyclopædier

Det er fint at få et indblik i sit emne gennem et leksikon eller en encyclopædi, inden man kaster sig ud i at nærstudere og skrive om emnet.
Leksika skriver ikke de samme ting om de samme emner, og nogle gange er et emne helt udeladt, så det er en god idé at kigge nogle forskellige igennem.
I kender alle Wikipedia (som er en encyclopedia), og den er skøn og stor og fyldt med oplysninger. Men I må ikke henvise til den når I skriver opgaver, fordi der er alt for mange, der har mulighed for at ændre i artiklerne.
Tag i stedet disse to, som I gerne må henvise til:

Encyclopaedia Britannica
Vælg mellem niveauer. Med UNI-Login kommer man direkte ind på Academic, men oppe i højre hjørne kan man vælge School, som dækker fra grundskolen til gymnasiet. Der er selvfølgelig mest kød på Academic, men kig gerne i dem begge.
https://shibboleth.eb.com/unilogin/bol

Den Store Danske Encyklopædi
https://denstoredanske.lex.dk/

Find artikler

Infomedia
Adgang via UNI-Login https://autologin.infomedia.dk/mediaarchive/unic/deff

Aktuel Naturvidenskab
Danske artikler, mange til biologifaget https://aktuelnaturvidenskab.dk/

Google Scholar
Flest ting på engelsk, og det er aldrig sikkert at du kommer frem til en fuldtekst-udgave af artiklen, men det er forsøget værd. https://scholar.google.dk/

The Directory of Open Access Journals
Peer reviewed artikler og tidsskrifter, hvor der er adgang til fuldtekst på langt de fleste. https://doaj.org/

Find ordbøger

Gyldendal
http://ordbog.gyldendal.dk/
Med UNI-Login har du adgang til dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og Oxford Engelsk-Engelsk.

Retskrivningsordbogen
https://roplus.dk/#ordbog/

Den Danske Ordbog
https://ordnet.dk/ddo/forside
Den Danske Ordbog er den mest omfattende ordbog over moderne dansk. Den giver besked om ordenes stavning, bøjning, udtale, oprindelse, betydning og brug.

Sproget.dk
https://sproget.dk/
Et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og litteraturselskab. Her finder du også Retskrivningsreglerne.

Find film, TV og radio

CFU
Center for undervisningsmidler https://hval.dk/mitcfu/
Med UNI-Login kan du søge frit, men du skal spørge Maria(MMO) eller en lærer for at få adgang. Spørg endelig, hvis der er noget du skal bruge!

Filmcentralen
Adgang med UNI-Login https://filmcentralen.dk/gymnasiet
Især mange dokumentarfilm og film der er gode til undervisningen. Men også bare almindelige gode film.

Filmstriben
Adgang med biblioteks-login https://fjernleje.filmstriben.dk/
Kortfilm, dokumentarfilm og spillefilm for både børn, unge og voksne.

Mediebiblioteket fra DR
Adgang med UNI-Login https://www.dr.dk/undervisning/minemedier
Søg i mere end 25.000 klip fra Danmarks Radios arkiver – både radio og tv.

Find noget om forfattere og deres værker

Når du skal finde informationer om forfattere og deres værker, f.eks. biografier, anmeldelser, analyser m.m., er det mest effektivt at bruge et søgeværktøj, hvor du får et samlet overblik over et forfatterskab.

Forfatterweb
Adgang med UNI-Login: https://forfatterweb.dk/
Portrætter af 400+ danske og udenlandske forfattere.
God til inspiration, hurtig orientering, fordybelse og som udgangspunkt for en opgave.

Litteratursiden.dk
https://litteratursiden.dk/
Biografier, litteraturanalyser, anmeldelser, forfatterinterviews og meget andet vedr. dansk skønlitteratur.

Arkiv For Dansk Litteratur
http://adl.dk/
Du kan finde forfatterportrætter, værker, samt litteraturlister med tekster om og af forfatterne.
78 forfatterskaber indenfor den klassiske danske litteratur fra 1100-tallets Saxo til 1938.
En forfatter kan medtages i ADL, hvis han/hun har været død i mere end 70 år.

Lyrikporten, 28 danske digtere
https://28danskedigtere.gyldendal.dk/
28 lyrikfilm, hvor digtere fra tre generationer læser op af egne digte og besvarer spørgsmålene ‘Hvorfor skriver jeg digte?’ og ‘Hvad kan få mig til at skrive digte?’.

Find lidt af hvert

Aktuel Naturvidenskab
https://aktuelnaturvidenskab.dk/
Danske artikler, mange til biologifaget

Voices of democracy
https://voicesofdemocracy.umd.edu/ Betydningsfulde taler i forhold til det amerikanske demokrati og politiske system. Mange af talerne er kommenteret og analyseret. Hvis de er nyere kan der være links til optagelsen.

Danmarkshistorien
https://danmarkshistorien.lex.dk/
Den elektroniske udgave af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie i 17 bind. Skrevet af historikere og dækker landets historie, fra 15.000 år tilbage i tiden og op til vore dage.

PubChem
https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/
Oplysninger om kemi – “Search chemicals by name, molecular formula, structure, and other identifiers. Find chemical and physical properties, biological activities, safety and toxicity information, patents, literature citations and more.”

PubMed
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/
Medicinsk søgebase. Enkelte artikler er i fuldtekst. De fleste ligger kun i abstract, så der må man søge videre andre steder. Spørg eventuelt din bibliotekar.

Tips til at søge

Tid
Informationssøgning tager tid. Man kan sagtens få resultater med en ‘quick and dirty’-søgning. Det er bare ikke altid særligt gode resultater.
Det gælder også for bibliotekarer – når du snakker med en bibliotekar (på dit eget bibliotek, eller mig eller på biblioteksvagten.dk) skal de have masser af oplysninger og de skal have tid til at gøre arbejdet godt.

Når man søger informationer er der ikke EN vej frem til målet. Man kan finde de samme ting på mange forskellige måder, så find en måde der passer til dig.

Planlæggeren tænker sig enormt godt om fra starten, finder gode søgeord, overvejer hvor tingene kan findes, går systematisk til værks.

Den lidt mindre planlagte type kaster sig ud i det, begynder med simple søgninger, bliver inspireret undervejs til nye emneord, finder nye personer, der kan være gode at gå videre med, afsøger gyder undervejs, for at opdage om de er blinde eller ej.

Start med at vælge hvor du vil søge – hvor kunne der gemme sig noget om dit emne? Det åbne internet? Bibliotek.dk? Britannica? Wikipedia? Det gør ikke så meget hvor du starter – du skal nok blive ledt videre.

Søg på dit emne med simple ord (dét er en ‘quick and dirty’-søgning), eller de søgeord du har fundet frem til er gode.
Hvis du søger i Google giver simple søgninger kæmpestore resultater med meget skrammel og hvis du er i mere specialiserede baser vil en quick and dirty godt kunne give gode resultater.

Få lidt overblik: Ser resultaterne relevante ud eller skal du mon søge på et andet ord? Er der ingen resultater – har du stavet forkert eller kan du søge med et andet ord? Giver det mening at afgrænse på dato/årstal? Får du for mange hits, som ikke er præcise nok – så skal du koble flere søgeord sammen.

Hold øje med hvilke emneord der er hæftet på de artikler og bøger, der er relevante for dig – måske kan du søge videre på nogle gode emneord, som du ikke selv havde tænkt på.

Basale søgeredskaber

AND / OR / NOT

Disse tre kobler dine søgeord sammen på forskellige måder, og sender hver sin kommando til søgesystemet.
AND finder resultater der indeholder begge/alle dine ord – f.eks.
OR finder resultater der indeholder mindst ét af ordene
NOT finder resultater, der indeholder dit/dine første ord og ikke det der følger efter not

Anførselstegn omkring søgeordene – “”
Anførselstegn – “søgeord” – giver en kommando til søgesystemet om, kun at finde de resultater der indeholder netop dine søgeord i den sammenhæng du har skrevet dem.
Det gør din søgning mere præcis, så du undgår en masse støj. Virker også i Google.

Asterisk – *
Stjerne/asterisk/* bruges som wildcard i søgninger, så man får alle endelser af ordet med.

Hvis du skal bruge tekster om ejendomme fx kan du skrive ejendom* i søgefeltet og få hits der indeholder alle de ord der begynder med ejendom – fx ejendomme, ejendomsmægler, ejendomsspekulanter osv.

Brug asterisk dér hvor det giver mening i forhold til dit søgeord. Hvis du kun er interesseret i noget om ejendomsspekulanter ville asterisk skulle stå her – ejendomsspekula*, for så får du stadig både ejendomsspekulanter og ejendomsspekulation, men du slipper for ejendomsmæglere mv.

Asterisk virker ikke i Google, som arbejder med en usynlig asterisk, så man altid søger på alle former af ordet. Det er med til at gøre Googles søgninger kæmpestore og ikke særligt præcise. Brug anførselstegn til at minimere store søgninger.