MSG Academy

Be all you can be!

MSG Academy er Midtsjællands Gymnasiums talentprogram for dig:

  • der gerne vil udnytte dit potentiale fuldt ud
  • der gerne vil styrke din faglighed
  • der er fagligt nysgerrig
  • der gerne vil inspireres til, hvad man kan bruge sin faglighed til efter gymnasiet

Hvor foregår det henne?

På gymnasiet og på besøg andre steder

Du kan bl.a. forvente:

  • Workshops i kreativ, akademisk og journalistisk skrivning
  • Uddannelsesbesøg
  • Virksomhedsbesøg
  • Foredrag og oplæg om alt fra naturvidenskab til humaniora – med mennesker, der brænder for deres fag

Hvor lang tid tager det?

Ca. 4×2 timer hvert semester

4 spændende arrangementer á ca. et par timers varighed hvert semester typisk om eftermiddagen. En til to gange om året samler vi arrangementerne til et heldagsarrangement ud af huset.

Hvem kan være med?

Dig der gerne vil bare lidt mere

Alle elever og kursister i Haslev og Ringsted på MSG:

  • som er nysgerrige
  • som har talent
  • som gerne vil udnytte deres potentiale!
  • som gerne vil se, hvordan det, man lærer i skolen, bruges ude i virkeligheden!

Vores nye MSG Academy-årgange starter op i foråret i 1.g/1.hf, og man er med på sit hold til afslutningen af gymnasiet/HF.

Hvad får man ud af det?

Faglighed og gode oplevelser – og et diplom!

  • Mulighed for at dyrke og styrke din faglige nysgerrighed sammen med andre interesserede talenter fra din årgang. I to år skal I sammen opleve en masse, der kan inspirere jer til, hvordan I kan forme jeres egen og fælles fremtid.
  • Mulighed for at styrke dine evner til at skrive spændende, akademisk og modtagerrettet. Vi sørger for, at du møder mennesker, der både brænder for et fag og et emne og for at fortælle dig om det.
  • Deltagelse i MSG Academy giver desuden et diplom, som du kan lægge ved dine eksamenspapirer, når du efter STX-, eller HF-eksamen skal videre ud i livet.

Hvor melder man sig til?

Ansøgningsfrist til den nye MSG Academy-årgang bliver hvert skoleår annonceret ved fællessamling og ved besøg i klasserne. Skriv herefter en motiveret ansøgning og send den over Lectio til Ida Sofie Minke Anderson (IA) eller Dorthe Kvetny Koefoed (DK).

Navngiv din besked ‘MSG Academy’

Ansøgningen skal fylde én side og rumme:

  • En kort præsentation af dig selv
  • En beskrivelse af, hvad der har vakt din interesse for MSG Academy
  • En begrundelse for, hvorfor du er egnet til at blive en del af MSG Academy og nogle refleksioner over, hvad du mener at kunne opnå ved at være med i MSG Academy.