I dag besøgte Inger Støjberg og Susie Jessen fra Danmarks Demokraterne MSG Haslev for at høre om hvordan MSG bliver påvirket af regeringens taxameterudspil. Besøget begyndte med at rektor Lene og adm. chef Tonning gennemgik beregninger, som viste at MSG står til at miste tilskud ved det nye taxameterudspillet og desværre mere end regerings egne beregninger viser. I 2025 ville MSG miste tilskud svarende til 0,5 mio. og det virker mærkeligt, når regeringen siger at de gerne vil støtte udkantsgymnasierne.
Dernæst viste Clara og Isabella fra 3.a dagens gæster rundt på skolen og sørgede for at de besøgte 3.a bioteknologi-holdet og 2.cx musik-holdet. Begge klasser har A-fag, hvor regeringen foreslår at fjerne et A-fagstilskud som understøtter den del af undervisningen, hvor eleverne arbejder praktisk med faget.
Og til sidst stod 3.c klar i kantinen til at fortælle Inger Støjberg og Susie Jessen om, hvorfor det er vigtigt at støtte udkantsgymnasierne og hvorfor de netop har valgt at gå et mindre gymnasium.
Tak til alle elever og lærere, som deltog i besøget for at fortælle Inger Støjberg og Susie Jessen fra Danmarks Demokraterne, hvorfor vi undrer os over regeringens taxameterudspil.