Øre'n Lyd

Øre’n Lyd

Torsdag d. 19. maj var der unge-aften i Haslev Kirke under titlen ’Øre’n Lyd – Unges Røst 2022’.
Arrangementet var iværksat af 1.c fra MSG Haslev.

Aftenen var en helt særlig temaaften, hvor de unge elever fik og gav ørenlyd for en stund. Programmet indeholdt oplæsning af korte tekster skrevet af de unge selv samt musikindslag, hvor klassens unge udfoldede nogle af de tematikker, som fylder i de unges hverdag netop nu.

Arrangementet udsprang af et nyt tværfagligt forløb i fagene dansk, engelsk og musik.

Forløbet ”kaldte” på muligheden for at benytte kirkerummet og muligheden for at stoppe op og få ørenlyd og få unges perspektiv på livet – og en velkommen og interessant mulighed for at samarbejde med Haslev Kirkes henh. kirkesanger og organist, Betty og Peter Arendt.

Efter aftenens program var der café og mulighed for at blive hængende lidt og vende aftenens indtryk med hinanden.