Kulturnat Haslev
Kom til Kulturnat i Haslev fredag d. 25. september på Midtsjællands Gymnasium Haslev, med en supersjov aften med improteater.
Improteater – Impro Gallore special edition (20.00-22.00)
Her kan du opleve både nuværende og tidligere elever fra MSG samt professionelle skuespillere gå impro-amok på scenen.
Impro-teater er teater, hvor der ikke er skrevet en eneste replik på forhånd, men hvor skuespillerne i stedet skal improvisere og skabe forestillingen ud fra input fra publikum og spilleder, som det ses i fx tv-programmerne ”Så hatten passer” eller ”Rundt på gulvet”.
Tre hold vil indtage scenen i løbet af aftenen. Til hvert hold har vi inviteret et særligt udvalgt panel, der sammen med spillederen (Torben Ibsgaard – leder af Teater-vi-tør), skal give sjove historier og situationer, som spillerne efterfølgende skal udleve på scenen. Med en stjerneparade af spillere og tre paneler bestående af bl.a. lokale politikere og lærere, så er masser af grin og underholdning garanteret.
Hver session varer ca. 25-30 min. Dørene åbner fra kl. 19.30.
Følg med efterhånden som programmet løbende udfoldes på Teater Vi Tør på Facebook.
Tryg og tæt på
Stærk
Kreativ
studieretning
Fagpakke 1
Samfundsfag B,
Psykologi C
Fagpakke 2
Biologi B,
Psykologi C








