Paven tweeter på latin - også om corona - og eleverne på MSGs latinhold arbejder med oversættelse
Hvad har Corona-krisen at gøre med gymnasie-fag som dansk, matematik, spansk, latin og mange andre? Meget, i hvert fald hvis man ser på, hvordan lærerne på MSG har grebet timerne an. For godt nok er der et pensum, som skal følges, men samtidig griber corona-krisen ind i så mange sider af vores samfund, at det er oplagt at gøre det faglige stof ultra-aktuelt ved at inddrage forskellige aspekter af corona-krisen, når der undervises.

I matematik arbejder eleverne med matematikken bag SIR modeller som denne over epidemiers udbredelseMatematik, for eksempel. De fleste danskere har set graferne med den røde og den grønne corona-kurve på tv. Det er matematik, det hedder en SIR-model, og den beskriver hvordan en epidemi udvikler sig i en befolkningsgruppe. På matematiklærer Flóvin Tor Nygaard Næs’ valghold i matematik A har eleverne sat sig ind i matematikken bag kurven og har arbejdet med at kunne udregne deres egne SIR-kurver.

Men latin? Kan undervisningen i et uddødt gammelt sprog drejes til at have noget med corona at gøre? Sagtens, viser det sig, for Pave Frans tweeter på latin, også om corona. Så latinlærer Mia Liv Grøsfjeld Bitsch har sat sine elever i latin til at oversætte nogle af pavens tweets fra latin til dansk. Selv om latin ikke længere tales som sprog, har paven faktisk en lille million følgere på sine latin-tweets.

Naturgeografi og corona: klodens seismiske bevægelser er mindsket efter corona-nedlukningerne (kilde: Nature)

Hvad med naturgeografi og corona? Selve vores klode er påvirket, har naturgeografilærer Marcus Dejgaard Naselli undervist sine elever om: De seismiske rystelser, som skyldes menneskelig aktivitet, er faldet efter nedlukningerne af landene. CO2-udledningerne er også faldet på grund af den mindskede trafik. Men hvem tænker over, at vores vejrudsigter også er påvirket, så de bliver mindre sikre, fordi de data om vejret, som DMI normalt indsamler fra fly, ikke leveres, fordi flyene ikke flyver.

Samfundsfag er selvfølgelig et oplagt ”corona-fag”. Alt det, der plejer at være mere eller mindre teoretisk stof i timerne, er nu pludselig reel virkelighed. Samfundsfagslærer Gunvor Vincents Olsen nævner corona-hjælpepakkerne til virksomheder som eksempel på noget, hun har undervist sine 3.g’er om. Det er såkaldt ekspansiv finanspolitik, opfundet for snart hundrede år siden af den britiske økonomi John Maynard Keynes, hvis økonomiske teori er fast stof for samfundsfagseleverne.
- Jeg har også brugt den hurtigere måde der træffes beslutninger i Folketinget for tiden i forhold til en diskussion af effektivitet over for det at have en grundig debat i demokratiet, på mine 1.g hold til start af et demokratiforløb, fortæller hun.

I engelsk arbejder man både med selve sproget og med viden om samfundet i de engelsktalende lande. Engelsklærer Allan Hulebæk Hansen har et forløb om Amerikanske Værdier med sine engelsk-A elever i 2.c, og her har han blandt andet bedt dem finde amerikanske artikler om præsident Trumps håndtering af Corona-krisen og lave en retorisk analyse af dem.

Line Mønsted har haft sine 1-g engelsk-elever til at arbejde med New York Times podcasten The Daily.
- De får lov til at vælge episoder - som alle har corona som omdrejningspunkt (det kan fx være et afsnit om fanger på Rikers Island, om arbejdsløshed i USA, om tydeligheden af sociale forskelle i colleges i forbindelse med hjemsendelse og virtuel undervisning) - som de så skriftligt eller mundtligt skal analysere og videreformidle, fortæller Line Mønsted, som også bruger podcast-lytningen til at skabe en fysisk afveksling i den virtuelle undervisning:
- Når de lytter, bliver de sendt ud på en gåtur, så de får et break fra computeren.

Line Mønsteds elever har også arbejdet med at skrive en form for dagbogsnotater på engelsk om deres liv for og under corona-tiden.

Idræt er et fag med indlysende udfordringer under corona-krisen. Men det samme gælder idrætsforeninger, så idrætslærer Lise Slott Rasmussen har haft et idrætshold i gang med at interviewe personer fra lokale idrætsforeninger, for derefter at lave et projekt med forslag til, hvordan idrætsklubber kan lave aktiviteter, der kan fastholde medlemmer, når de ikke kan dyrke deres sport.

Mange af holdene i dansk har set og arbejdet med Det Kongelige Teaters forestilling ”Karantæne”, hvor skuespillerne har siddet hjemme hver for sig med et kamera og skabt en forestilling, der blev sendt online.
- Det er en forestilling, som i høj grad rammer ned i en aktualitet, eleverne kan spejle sig i, siger dansklærer Sofie Minke Andersen. - Her møder vi en familie, hvor de forskellige karakterer reagerer vidt forskelligt på den krise, der opstår. Samtidig er det en forestilling, hvor også musik, dans og poesi mødes, så der er mange kunstneriske udtryk i brug - hvilket giver grobund for mange interessante diskussioner om tolkninger og symbolske lag.

Flere af danskholdene har også arbejdet med digteren Caspar Erics digte i hans ”Dagbog fra dage med Covid-19”, og dansklærer Signe Boe Rasmussens elever har derefter skrevet deres egne corona-digte og udgivet dem, anonymt, på tumbl.
- De er blevet ret fine, siger Signe Boe Rasmussen.

Det er en svær tid for eleverne, når det meste eller al deres undervisning foregår hjemme, online over computeren, alene og uden det fysiske nærvær med andre, og uden de små afbrydelser, som ellers kan give luft i det faglige. Dansklærer Dorthe Kvetny Koefoed har prøvet at give sine elever et lille åndehul ved at lave en KAHOOT, hvor hver elev skulle sende hende et billede, der repræsenterede deres hverdag under corona-vilkår.
- Så skulle de i KAHOOTEN gætte, hvis billede det var. Der var udsigt fra værelser, tegninger, strikketøj, læsehjørner, kæledyr, yndlingsspiser etc, og så fik hver elev lejlighed til lige at fortælle lidt om sit billede, og det var hyggeligt, siger hun.

- Vi har i dansktimerne talt om de nye ord, der er kommet ind i vores sprog her i Corona-tiden, fortæller dansklærer Stine Volsing Smith Riis. - Det kan fx være ord som samfundssind, hudsult, værnemidler, flokimmunitet og forsamlingsforbud. Det er ikke nødvendigvis nye ord, men ord vi låner fra andre fagområder - fra sundhedsområdet, politikersprog osv.

Med titusinder af døde på grund af corona er Spanien et af de hårdest ramte lande. I faget spansk bliver der derfor også arbejdet med corona-stof.
- Lige nu bruger vi en sang fra en af de spanske kunstnere, Rozalen, og sangen giver ord til og udtrykker noget om både de sociale ændringer og de følelsesmæssige konsekvenser af denne corona-periode, siger spansklærer Carmen Egido Mateos.

Tilsvarende har spansklærer Rosalba Cazòn López ladet sine elever læse tekster, der både beskriver situationen i Italien, Danmark og Spanien, samt facebook-indlæg med forskellige meninger om problematikken.
- Eleverne har skrevet et blogindlæg på spansk, hvor de har forholdt sig til de forskellige input, samt givet deres mening om det, fortæller Rosalba Cazòn López.

Faget psykologi drejer sig blandt andet om stress og kriser, og corona-krisen har derfor givet aktuelt fagligt stof til Caroline Van Bronswijks psykologihold.

Virus og pandemier er fast stof i faget biologi. For biologilærer Anne Betak kom corona-pandemien derfor som en slags absurd virkeliggørelse af det teoretiske stof, hun lige havde været igennem med sine biologihold.
- Vi så filmen ”Contagion” i december og arbejdede med immunsystemet, influenza og mikroorganismer. Det var ret surrealistisk at havne i denne situation et par måneder senere, når man sammen med eleverne havde set og gennemgået influenza-pandemier, siger hun.