Året første studenter

Mandag d. 22. juni sprang Malte Breinholt Jensen (3C), Signe Emilie Gress Christiansen (3A) samt Errolene Bernardo (2P) ud som årets første studenter på MSG Haslev – henholdsvis som de første STX-studenter og den første HF-student. Ganske kort efter sprang Mahdi Hassani (3X) og Viktoria Wessel Knaack (3W) ud som årets første studenter på MSG Ringsted. En halv times tid efter fulgte klassekammeraterne Christian Oliver Franijeur Kjeldsen (3W) og Ella Bang Friis-Christensen (3X).

Traditionen tro var de første studenter med til at hejse flaget på hver deres afdeling af MSG og dermed starte de kommende dages fejringer af de mange nyklækkede studenter. Efterfølgende var de alle enige om, at det er rart at stå med huen på som de første, så man kan være med til at fejre alle ens venner og veninder uden at skulle tænke på sin egen eksamen.

På spørgsmålet om, hvordan det føltes endelig at stå med huen, svarede Errolene: Befriende – med et stort smil, mens Malte og Signe stemte i med lettelse og sænkede skuldre. Malte tilføjede at man bliver helt overvældet, når man træder ud fra eksamenslokalet og ser sin familie stå klar til at fejre én.

Ella nævner, at det er var dejligt at se hendes familie, da hun kom ned af trappen efter eksamen. Efter refleksioner over de forgange tre år, beskriver Viktoria, at gymnasietiden på MSG Ringsted har været fyldt med et godt fællesskab, hvortil Christian og Mahdi tilføjer, at det har været tre trygge år med masser af arrangementer.

Når de tre reflekterer over de sidste 2-3 år, er de enige om tre ting: Det er gået utrolig hurtigt, det har været en fantastisk tid med venner for livet, og til tider med hektiske perioder med eksamener og afleveringer.

Nu venter vognturen, studentergilder og en velfortjent sommerferie.

I alt forventes 206 MSG-elever at få studenterhuen på i løbet af ugen, som er fyldt med festligheder. Eleverne vil fortsætte med at få studenterhuer på frem til onsdag, hvor sidste eksamen holdes. Dimissionerne afholdes fredag i Haslev og lørdag i Ringsted, og vognkørslerne er torsdag i Ringsted, og lørdag/søndag i Haslev. Vink gerne til de glade unge mennesker, når I møder dem, og husk at sige tillykke med huen – de har fortjent den!

MSG sender et stort tillykke til de mange dygtige unge mennesker, som nu velfortjent kan fejre afslutningen på deres MSG-uddannelse og begyndelsen på en ny fase i livet.

Mindeord om Stina (Christina Stephensen)

Onsdag den 10. juni modtog skolen den sørgelige besked om, at Stina er død efter længere tids sygdom.

Stina blev ansat som kantineleder i 2010 på Midtsjællands Gymnasium og var ansat frem til 2024, hvor hun stoppede grundet sygdom.

Hun var en af pionererne i etableringen af MSG Ringsted, og hun viste stor forståelse for, at alle måtte yde en ekstra indsats, hvis det skulle lykkes. Hun deltog aktivt i planlægningen af køkkenets udformning og indretning, og var altid klar til at yde en hjælpende hånd i andre situationer.

MSG Ringsted var Stinas gymnasium, og hun lod aldrig en mulighed passere for at sprede budskabet om, at unge fra Ringsted og omegn skulle bruge deres ungdomsår på skolen.

Stina var afholdt af kollegaer og elever på skolen, fordi hun altid var klar til at lytte og tale med alle om alt mellem himmel og hav. Mange elever har vendt store og små problemer med Stina i køkkenet, fordi de vidste, at hun lyttede, men også altid sagde sin ærlige mening.

Vi vil savne Stinas humør og slagfærdighed, vi vil savne hendes engagement i at organisere og prøve nyt i kantinen, og vi vil savne hendes lyst til at skabe rammer for nye traditioner til gavn for elever og ansatte.

Onsdag den 10. juni mistede vi en god og værdsat kollega på Midtsjællands Gymnasium.

Vi sender vores tanker til Stinas familie i en svær tid.

Æret være hendes minde.

Lene Eilertsen

Rektor

Tryg og tæt på

Stærk

Tryg og tæt på

Stærk

Find din STX
studieretning

STX STUDIERETNINGER PÅ MSG
At vælge gymnasiet er en af de bedste beslutninger, du kan tage for din egen fremtid. En studentereksamen åbner nemlig dørene op til flest videregående uddannelser hvad enten du drømmer om at blive dyrlæge, sygeplejerske, ingeniør, jurist, revisor, læge, skolelærer, musiker, fysioterapeut, stjerneforsker, biomediciner, tolk, gymnasielærer, økonom, socialrådgiver eller journalist.

Her nedenfor kan du se de ni forskellige, spændende studieretninger, som du kan vælge mellem på MSG.

Find din HF
fagpakke

I HASLEV HAR VI OGSÅ HF
HF giver ikke adgang til lige så mange uddannelser som STX. Til gengæld tager det kun 2 år. Undervejs er du lidt mindre i klasseværelset og lidt mere ude i forskellige praktik- og projektforløb. Du kan vælge mellem to fagpakker på HF på MSG Haslev

Fagpakke 1

Samfundsfag B,
Psykologi C

Fagpakke 2

Biologi B,
Psykologi C

Oplevelser
ud over det sædvanlige

Galla på MSG

Teater Vi Tør – Masterclass i Teater

MSG Academy

Hvad kan vi
gøre for dig?

Hvis du overvejer om du skal søge ind på Midtsjællands Gymnasium kan du udfylde formularen til højre, for vi vil meget gerne lære dig at kende og hjælpe dig med at finde ud af om gymnasiet er det rette for dig og om vi kan tilbyde noget der interesserer dig.

På MSG lægger vi vægt på både det faglige og det sociale liv på skolen. Vi interesserer os for din fremtid og de muligheder gymnasiet kan give dig, derfor vil vi også gerne hjælpe dig med at træffe det rigtige uddannelsesvalg.

Hej,

    Jeg overvejer seriøst om jeg skal gå på MSG i

    Mit navn er og jeg vil gerne høre mere om MSG – især om:


    Jeg kunne godt tænke mig at blive kontaktet af jer på

    Jeg glæder mig til at høre fra jer!

    This site is protected by reCAPTCHA and the Google
    Privacy Policy and Terms of Service apply.