STX åbner flest døre til din fremtid

Elever kollageI denne artikel har vi interviewet en stribe af vores tidligere elever om de studier, de er i gang med. De har alle taget studentereksamen fra MSG, men er nu i gang med vidt forskellige uddannelser. Sådan er det nemlig med gymnasiet: Du har ikke låst din karriere for tid og evighed, men valgt en vej, der hele tiden vil gøre dig klogere, mere vidende, og bedre til at træffe de valg, der er rigtige for netop dig. Mulighederne er næsten uendelige, for STX er den ungdomsuddannelse, der åbner flest døre til fremtiden. For hver 100 elever, der sætter den røde STX-hue på hovedet, er der 94, der senere gennemfører en videregående uddannelse.

Læs om vores tidligere elever, bliv inspireret, og kom til vores Åbent Hus for at blive klogere!

Tenna Arpe 270 pxTenna Arpe, STX fra MSG Ringsted 2014
Læser tysk på Københavns Universitet


"Jeg er helt vild med tyskstudiet. I gymnasiet havde jeg valgt naturvidenskabeligt fordi jeg ville være noget med ernæring. Men sprogfagene gav mere mening for mig, så jeg løftede tysk og engelsk til A-niveau. Året efter min studentereksamen flyttede jeg til Hamborg og arbejdede i et år, fordi det tyske trak mere og mere. Men jeg ville gerne kunne det ordentligt, så derfor søgte jeg ind på Københavns Universitet. Mit studie handler også om tysk kultur, historie og litteratur, og man kan bruge det til alt muligt, både i virksomheder og fx som gymnasielærer."

 

Mathilde Johansen 300 pxMathilde Johansen, STX fra MSG Haslev 2011
Læser Medicin på Københavns Universitet


"Jeg har hele tiden villet være læge, men overvejede også fx dyrlæge eller aktuar. På medicinstudiet har jeg haft meget brug for både kemi, engelsk, grammatik og religion. Grammatik fordi der skal skrives meget, og religion fordi en læge skal kunne tale med mange slags mennesker og har brug for at kende til de etiske aspekter ved livet. Noget, der er helt specielt ved MSG som gymnasium, er den gode kontakt til lærerne. At være vant til at tale med folk, der har højere autoriet end en selv, har jeg brugt meget, fx når jeg ude på hospitalerne skal tale med overlægerne."

 

Mie Kildegaard Olsen 270 pxMie Kildegaard Olsen, STX fra MSG Ringsted 2014
Læser til ergoterapeut på Professionshøjskolen Metropol


"Sidst i gymnasiet vidste jeg ikke helt, hvad jeg ville uddanne mig til. Så læste jeg om ergoterapeut-uddannelsen – og det var det rigtige. I mit sabbatår besøgte jeg nogle af ergoterapeut-uddannelserne. Det kan jeg godt anbefale. Noget, der overraskede mig ved uddannelsen, var at vi har så mange forskellige fag. Det hjælper mig af have haft kemi og fysik, og selvfølgelig biologi. Når man arbejder med mennesker med funktionsnedsættelser og hjerneskade, skal man også kunne sætte sig ind i deres situation og kommunikation, så jeg har også brug for det, vi lærte i dansk."

 

 

Jonas Jochumsen 270 pxJonas Jochumsen, STX fra MSG Haslev 2015
Læser teologi på Københavns Universitet


"Jeg læser ikke teologi for at blive præst, men fordi studiet er den bedste pakkeløsning, når man er interesseret i klassisk græsk, hebraisk, religion og filosofi. Spiren blev lagt af mine lærere religion B og i dansk i gymnasiet. De lærte mig, at religion ikke bare handler om forskellige måder at tro, men også om store filosofiske og eksistentielle tanker. I mit sabbatår arbejdede og rejste jeg og overvejede også fag som litteraturhistorie, filosofi og sociologi. At vide, hvordan man skal læse en tekst, og at stille spørgsmål, er noget af det vigtige, jeg har taget med fra MSG."

 

Maria Pihl, STX fra MSG Ringsted 2015
Læser Arabisk på Københavns Universitet


Maria Pihl 360 px"I gymnasiet fandt jeg ud af, at jeg ville være sprogofficer, men efter 3. g var jeg så træt af skole, at jeg ikke troede, jeg ville kunne holde ud at læse igen. Jeg arbejdede og rejste, men efter to år var jeg bare SÅ sulten efter at studere. Jeg var stadig for uerfaren til blive optaget som sprogofficer, så jeg søgte ind på arabisk, og det er vildt spændende. Vi lærer både sproget, nyere mellemøstlig historie og arabisk kultur og senere skal jeg læse et halvt år på universitet i Cairo. Man skal ikke stresse, hvis man ikke ved, hvad man vil være, når man går på STX. Det skal nok komme, bare rolig."

 

 

Helena Poulsen 360 pxHelena Poulsen, STX fra MSG Haslev 2017
Læser til multimediedesigner på EASJ i Køge.


"Jeg har altid været interesseret i at arbejde med videofilm og medier, men havde ikke lyst til en lang uddannelse. Multimediedesigner tager to år, hvor vi bla. lærer at kode i HTML, lave videoportrætter, foto og virtual reality. Jeg er glad for at have haft matematik A på MSG, for det hjælper, når man skal lære kodning. Store projekter som SRO og SRP på gymnasiet er også godt, for nu laver jeg næsten ikke andet end projekter. Min uddannelse er ret bred, og man blive alt muligt bagefter. Men nu, hvor jeg er begyndt, har jeg allerede fået lyst til at læse videre bagefter."

 

Anders G. Møller 300 pxAnders Giovanni Møller. STX fra MSG Ringsted 2015
Læser på Data Science på ITU i København


"Jeg overvejede af læse til ingeniør, men i mit andet sabbatår så jeg i et opslag på facebook, at IT-Universitetet startede det første hold i Big Data. Så vidste jeg, at det skulle bare være det. Vi har arbejdet med store projekter fra starten, fx at bruge Big Data til at regne på kunders adfærd i en streaming-tjeneste og analyse af politikeres twitter-netværk. Matematik A fra gymnasiet har jeg stor glæde af, for vi arbejder meget med formler. Vi arbejder ikke kun med programmering, men også social science og etiske aspekter."

 

Sille Marie Nilsson 270 pxSille Marie Nilsson, STX fra MSG Ringsted 2016
Læser Biomedicin på SDU i Odense


"Biomedicin handler om hvordan kroppen fungerer og reagerer på forskellige stoffer. Studiet kan føre til mange forskellige jobs, både i forskning og i fx medicinalfirmaer. Men mit vigtigste råd er at gå efter en uddannelse i noget, der interesserer én. Jeg har haft meget glæde af tværfagligheden fra STX, for på studiet skal man hele tiden kunne bruge flere fag samtidig. Ting, der kunne virke abstrakte i gymnasiet, fx i matematik, er meget konkrete, når vi skal bruge det her. Vi har et godt studiemiljø, og Odense er en dejlig by."

Kontakt os

MSG Haslev:
Skolegade 31, 4690 Haslev,
Tlf. 56 31 24 04,
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Haslev

MSG Ringsted:
Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted,
Tlf. 57 68 11 40,
Email:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Ringsted

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Admin