Zornig fik total opmærksomhed

EV8G9088 2-Det ligner fuldstændig sig selv. Og kantinen, den er overhovedet ikke forandret. Er der nogle af mine lærere, der stadig er her? Ordene kommer fra Lisbeth Zornig Andersen, mens hun går igennem de gamle røde bygninger på MSG Haslev, hvor hun blev student fra i 1986.

Lisbeth er en af de tidligere elever, som skolen i anledning af 100-års jubilæet inviterer til at fortælle om sig selv. Efter studentereksamen blev hun økonom, it-specialist og formand for Børnerådet. Og siden landskendt, fordi hun med baggrund i sin egen, meget barske opvækst med overgreb og alkohol, har kastet sig ud i at arbejde for bedre vilkår for de mest udsatte mennesker i Danmark.

- Dengang jeg gik på gymnasiet her, troede mine klassekammerater, at jeg boede på en slags kostskole, og at mine forældre var i udlandet, fortæller Lisbeth, da hun står i fællessalen, foran alle MSG Haslevs elever.

I virkeligheden boede hun på pigehjemmet Hylleholt Husholdningsskole, mens hendes familie mere eller mindre lå i sprit langt ude på Lolland.

EV8G9100 2- Jeg er født i nogle husvildebarakker i København, man kaldte for knivstikkerlejren. Jeg er født ind i en familie, hvor man i fem generationer tilbage har været anbragt uden for hjemmet. En familie, hvor man dør tidligt, enten af tuberkulose, alkoholmisbrug, kriminalitet eller dårligt helbred, siger Lisbeth. I sin bog ”Vrede er mit mellemnavn” skriver hun, at det at få studentereksamen var en af de største begivenheder i hendes liv.

EV8G9077 2- I gymnasiet var jeg i mit rette element. Jeg havde lærere, der var engagerede og som jeg kunne diskutere med. Og jeg begyndte at læse digte, siger hun.

Da studentereksamen nærmede sig, pløjede hun samtlige bøger på biblioteket igennem, der handlede om job, uddannelse og arbejdsløshedstal, og valgte økonomistudiet.

- Jeg ville ikke være arbejdsløs ligesom resten af min familie.

EV8G9120 2Der er total opmærksomhed fra de mange hundrede elever i de tre kvarter, Lisbeth taler. Også når hun fortæller, at så mange børn i Danmark har været udsat for en eller anden form for overgreb, at der statistisk vil sidde et par stykker i hver klasse.

Det er noget, der gør indtryk på, også på Julie fra 3.d.

- Man sidder og tænker: Kender jeg nogen? Er der nogen, jeg kan hjælpe, men som jeg bare ikke har snakket dybt nok med til at vide, om de har problemer? siger Julie.

Efter foredraget i fællessalen holder Lisbeth masterclass for eleverne på MSGs psykologihold. Her er fokus på mønsterbrydning, som psykologi-B holdene har arbejdet med, blandt andet med udgangspunkt i Lisbeth Zornig Andersens historie. Hun fortæller om rapporter, der viser, at mønsterbrydere hverken er klogere eller dummere end andre, men at fattigdom gør det meget svært, og at det er helt afgørende for mønsterbrud, at en person udefra hjælper en på vej.

EV8G9113 2- Mønsterbrydere kommer aldrig frem, hvis ikke der er nogen udefra, der sår et frø i én. Får én til at tro på, at man er noget. At man er et vigtigt menneske, siger hun.

En af pigerne vil vide, hvad der er den vigtigste grund til, at Lisbeth har kunnet bryde med sin sociale arv, mens hendes storebrødre ikke har kunnet.

- At jeg har mødt nogle voksne, som godt kunne lide mig. Jeg har mødt en række lærere og pædagoger, som var helt tossede med mig. Men mine brødre har aldrig være nemme at være tossede med. De var kun 6-7 år gamle, da de brændte deres første container af.

EV8G9126 2En af de gode voksne i Lisbeth Zornigs liv var naboen Holst, som var lærer. Han gjorde hende interesseret i at læse og skrive, gav hende noget at spise, og lod hende overnatte, når forældrene ikke kom hjem fra værtshusene.

- En dag gav han mig et telefonnummer. Han havde fortalt en person i kommunen om min situation, så jeg kunne bare ringe, hvis jeg havde det svært. Jeg ringede samme dag og blev fjernet to timer efter og kom aldrig hjem igen.

Flere af eleverne spørger ind til, om mennesker i dagens Danmark ville turde hjælpe på samme måde.

EV8G9129 2- Hvis en folkeskolelærer nu om dage tog en elev med hjem, ville det måske blive anset som ikke særlig godt. Tror du, det går ud over nogen? spørger Caroline fra 3.c.

- Sådan er det utvivlsomt. Vi har sat omsorgen i system med underretninger og regler. Hvis det havde været i dag, ville jeg aldrig have oplevet det, som jeg oplevede med Holst, siger Lisbeth.

Da Lisbeth afslutter sin masterclass, er der flere af eleverne, der lige skal op og spørge videre. Deriblandt Julie.

EV8G9097 2- Bagefter kom jeg til at tænke på, at der var en pige i min folkeskole, som havde skåret i sig selv. Men vi gled fra hinanden, og jeg var kun 12-13 år og forstod ikke, hvad der lå bag, siger Julie. Tankefuldt.

Ude på parkeringspladsen er der lige tid til et ordenligt farvel-kram af Geo-Sven, der stadig underviser i geografi, akkurat som dengang Lisbeth havde ham som lærer.

Kontakt os

MSG Haslev:
Skolegade 31, 4690 Haslev,
Tlf. 56 31 24 04,
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Haslev

MSG Ringsted:
Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted,
Tlf. 57 68 11 40,
Email:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Ringsted

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Admin