En helt almindelig uge for fuld skrue

Galla RG 2013

Øv. Påskeferien er slut. Så er det bare stilfærdig hverdag igen på Midtsjællands Gymnasium. Nej, stilfærdig er det vist alligevel ikke. Hvad med "Hverdag for fuld skrue"? Hør bare her:

Torsdag tager fire 1.g-klasser på ekskursion til den tyske by Lübeck. Temaet er middelalder, faget er historie, og det er Lübecks gamle, historiske bydel, der skal udforskes af 1.a og 1.b fra MSG Haslev og 1.x og 1.w fra MSG Ringsted.

Samme torsdag får MSG Haslev besøg af nogle unge forskere
fra Naturhistorisk Museum på Københavns Universitet. De skal holde temadag for godt 100 elever fra biologiholdene. Eleverne bliver delt ind på to forskellige emner: Menneskelig evolution og udviklingsmæssig variation. Med sig har forskerne blandt andet en stribe kranier fra forhistoriske mennesketyper, som der skal måles på. Og glas med konserverede frøer og salamandre, hvor man kan studere hvor stor variation, der kan være, selv om man stammer fra samme kuld.

Eleverne,der skal have forsmag på den zoologiske forskningsverden, kommer fra 1.c, d og e, fra de to 3.g-biologi på MSG Haslev, samt de to 2.g-biologi-studieretningshold på MSG Ringsted.

AFCC HG 2013Torsdag aften bliver der til gengæld musik, billedkunst, drama og kunstnerisk oplevelse i det hele taget, der er i fokus, når Art Fashion And Culture Club indtager lokalerne på MSG Haslev. Musikholdene optræder med det bedste, de har på lager Og der bliver noget for både øjet og for øret, når Drama-Masterclass viser et klip fra et af dansenumrene fra årets forestilling "Vi Gider Ikke Noget Sjusk".

Rigtig meget for øjet bliver der også fredag på MSG Ringsted, hvor der er Gallafest. De store kjoler og de nypudsede sko skal svinges af de feststemte 3.g'ere. Og mon ikke også der bliver almindelig travlhed i
dagene forinden foran diverse spejle rundt om i de små hjem, når kjolen og butterflyen skal testes af?

Særlig travl bliver fredagen for Jesper og Helene fra 3.x. Inden gallafesten skal de lige en tur til Valby for at repræsentere deres
kemihold i Drughunter-konkurrencen, der arrangeres af Lundbeck-medicinalkoncernen. Opgaven har været at koge en uendelig mængde
information om en behandlingsmuligheder af en neurologisk sygdom ned til præsentation bestående af én planche og otte minutters mundtlig præsentation.

Hvis Helene og Jesper klarer første runde og går til finalen om eftermiddagen, kommer de til at skulle klæde om i bilen på vej hjem for at kunne nå den store Gallafest.

Lørdagen kan Helene så bruge til at puste lidt ud i, inden
hun om søndagen tager sammen med Sara fra 3.a på MSG Haslev til Forum i København, hvor de – med to helt andre projekter - skal gøre klar til at være med i finalen for Unge Forskere, der foregår mandag og tirsdag. Du kan læse om deres projekter her og her.

Pyha. En helt almindelig uge for fuld skrue.

Kontakt os

MSG Haslev:
Skolegade 31, 4690 Haslev,
Tlf. 56 31 24 04,
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Haslev

MSG Ringsted:
Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted,
Tlf. 57 68 11 40,
Email:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Ringsted

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Admin