Drama-audition på MSG

 

EV8G7853 mindre

Der blev både grinet, talt alvorligt, kørt på ethjulet cykel og krænget følelser ud, da Midtsjællands Gymnasium mandag aften havde audition til denne sæsons Masterclass-forestilling i Drama. Det foregik i salen på Haslev-afdelingen. Først skulle de håbefulde kandidater fremføre noget, de havde øvet hjemmefra, men senere blev de sat sammen i grupper og skulle improvisere en forestilling på stedet.

- Vi skulle prøve at improvisere en historie om en mor, som lå i coma og skulle til fastelavnsfest. Det var sjovt, fortæller Cecilie, der går i 1. u på gymnasiets Ringsted-afdeling.

Når de rette medvirkende er fundet, bliver en spritny forestilling skrevet i samarbejde mellem eleverne, dramalærere og manuskriptforfatter Simone Isabel Nørgaard, som i øjeblikket er aktuel med forestillingen "Portrætter" på Aahus Teater.

EV8G7788 2Tre dramalærere sad som de strenge dommere, mens elever, der
gerne ville være med i projektet, efter tur fremførte alt fra monologer til sange og akrobatnumre. Forestillingen skal nemlig være en nycirkus-forestilling, som er en slags krydsning mellem teater og cirkus. Til foråret skal forestillingen opføres på Teater ZeBu i København.

Arbejdstitlen er "Vi gider ikke noget sjusk", fortæller dramalærer
Torben, som gerne vil problematisere nogle af de fænomener, som måske er blandt unge i dag.

- Er der en tendens til, at man som ungt menneske ikke længere går så meget i dybden med tingene? At man i højere grad sjusker og håber, at man ikke bliver taget i at snyde? Det er noget af det, vi gerne vil prøve at undersøge, når vi opbygger forestillingen, siger han.

Det er tanken, at der til forestillingen også skal stables
et samarbejde på benene med frivillige fra diverse foreninger i Haslev, men hvem og hvordan er ikke fastlagt endnu, fortæller Torben. Først skal dommerne tænke over kvaliteterne i det, de fik set ved mandagens audition.

EV8G7756 mindre- Vi har slet ikke fået noget vide. De sagde til os, at
først en gang i januar vil de have fundet ud af, hvem af os, der passer ind i den forestilling, der skal laves, siger Cecilie, som må finde sig i spændt venten hele juleferien.

Kontakt os

MSG Haslev:
Skolegade 31, 4690 Haslev,
Tlf. 56 31 24 04,
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Haslev

MSG Ringsted:
Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted,
Tlf. 57 68 11 40,
Email:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Ringsted

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Admin