Shakespeare på tværs

 

P9122765 lille

Shakespeare non-stop fra sommerferien til efterårsferien. Det er vilkårene, når man har valgt at opgradere sit engelsk fra B- til på A-niveau i 3. g. Oven i købet på hulens svært, gammeldags engelsk. Men eleverne går på med krum hals for at få levet sig ind i stoffet. På MSG Haslev har nogle opført dødsscenen fra Romeo og Julie for klassekammeraterne, og på MSG Ringsted har andre skrevet balkonscenen om til en rap. Og så var de alle sammen lige et smut i London for at se Shakespeares gamle teater.

- De første timer syntes jeg nok, det var lidt tungt. Men det synes jeg overhovedet ikke mere. Man skal vænne sig til, at der er meget metaforik og et ældre sprog i skuespillene, men historierne er bare dramatiske og spændende, siger Jakob fra 3. a på MSG Haslev.

Jakob indrømmer dog, at han førhen ikke var særlig fortrolig med Shakespeare.

- Jeg fik en bog med Shakespeare-citater i fødselsdagsgave. Jeg kan huske, at jeg åbnede den, læste to sider og tænkte, at det orker jeg ikke, siger han.

Shakespeares første folio 1623William Shakespeare levede fra 1564 til 1616 og regnes for den største engelsksprogede forfatter og dramatiker. Han skrev blandt andet mere end 30 skuespil som stadig spilles over hele verden, for eksempel Romeo og Julie, Hamlet, En Skærsommernatsdrøm, Macbeth og Stor Ståhej for Ingenting.

Engelsklærer Allan brugte i starten en del undervisningstid på at få klassen til helt at forstå de gamle tekster. Det var måske lidt slidsomt, synes eleverne. Men bagefter fik de den gamle dramatiker helt ind i kroppen ved at opføre nogle af scenerne for hinanden.

- Det var sjovt, for man lever sig virkelig ind i det, siger Lotte. Og Lasse er enig: - Et er, når man sidder og læser højt. Men det bliver meget mere intenst, når man har ligget på gulvet og spillet død i dødsscenen,
siger han.

Bagefter så de Baz Lurmanns Romeo og Julie-film med Leonardo DiCaprio og Claire Danes i hovedrollerne. Men hvis du vil se et glimt af dødsscenen med Jakob, Lasse, Sara og Lotte som skuesspillere og instruktør, så klik på billedet nedenfor.

 

P9122718 lilleEngelsklærer Vibeke på MSG Ringsted lod sine elever skrive balkonscenen om til en rap, så de fik det gamle engelske ind under huden ved selv at skulle modernisere det.

- Jeg blev faktisk imponeret over, hvor gode de var til at ramme moderne rap-engelsk, siger Vibeke.

Du kan læse et ekempel på en 3.g-romeo-og-julie-rap her.

I Shakespeares gamle teater The Globe i London fik alle eleverne på Allans og Vibekes engelskhold lejlighed til at stå og sige replikkerne ud tæt på originale omgivelser. Først blev de vist rundt i teatret af
en kvinde, men bagefter tog hun dem gennem halvanden times Shakespeare-workshop.
Og det var fedt, synes eleverne.

- Hun var ikke bare en lærer. Hun var en rigtig skuespiller, som selv havde stået på scenen og fremført stykkerne, siger Jakob.

Først skulle de bare råbe Yes og No og lære at lægge både krop og stemme i det. Så kom replikkerne oveni. Det var fascinerende af overvære, siger engelsklærer Vibeke.

- Skuespilleren viste, at man godt kan læse Shakespeare med eleverne, uden at de behøver at have forstået meget lange passager. Hun valgte nogle steder, der var meget enkle at gå til, fra En Skærsommernatsdrøm, som vi havde gennemgået i undervisningen, siger Vibeke.

Du kan se et videoklip fra workshoppen her.

 

Shakespeare lavede teater for hele folket, og det kan ses på The Globe, hvor der er rimeligt udsyn til scenen fra alle pladser. Men at der også kan være forskel på folk oplevede eleverne samme aften til en forestilling i et andet teater, The Old Vic, som er nolge hundrede år nyere end The Globe, og bygget i en tid, hvor man mest tænkte på, at de fine folk skulle sidde godt. På de billige rækker, hvor engelskholdet var placeret, var det halvsvært at se det hele. Men heldigvis havde de set Stor Ståhej for Ingenting på film hjemmefra, så de kunne godt følge med i handlingen alligevel.

I alt to en hEngelskhold i Londonalv dag blev det til i London, med et tætpakket program, hvor der udover teater-delen også var indlagt byvandring, museumsbesøg, restaurantbesøg og mulighed for shopping.

 

P9122730 2

Kontakt os

MSG Haslev:
Skolegade 31, 4690 Haslev,
Tlf. 56 31 24 04,
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Haslev

MSG Ringsted:
Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted,
Tlf. 57 68 11 40,
Email:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Ringsted

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Admin