Fra idé til Forskerspire

DSC 0339 lilleFår man klogere børn, hvis man dyrker motion under graviditeten? Det er der ikke nogen, der ved. Men Sara fra 3. a på MSG Haslev er ved at undersøge det. Sara er med i Projekt Forskerspirer. Det er Helene fra 3.x på MSG Ringsted også.

Sammen med 180 andre forskerspire-elever fra gymnasier over
hele landet har de lige været til seminar på Århus Universitet. Over to dage hørte de om forsker-networking, akademisk skrivning , forskning og motivation, deltog i workshops og så på eksperimenter.

- Det var en super hyggelig tur, hvor vi mødte en masse dejlige mennesker. Det var fedt at høre, hvilke tanker andre havde gjort sig, og generelt så var atmosfæren bare helt i top, siger Helene.

Helenes projekt handler om, hvordan lugte- og smagssanserne hænger sammen med følelsen af mæthed, og hvordan det igen påvirker, om man kommer til at spise for meget, så man bliver fed.

Fælles for Sara og Helene er, at de er så vildt optagede af deres forskerprojekter, at de siden februar har brugt massevis af fritid på at nørkle sig gennem videnskabelige artikler, tale med forskere og lave
projektbeskrivelser. Samtidig med, at de passer deres almindelige gymnasie-skoledag.

DSC 0311

Projekt Forskerspirer styres af Københavns Universitet og forløber som en slags konkurrence. Meningen er at give gymnasie- og HF-elever mulighed for at grave sig dybt ned i et emne, som interesserer dem, og samtidig få et indblik i, hvad det vil sige at være forsker og arbejde med stof på
universitetsniveau. Alle i 2. g med blod på tanden kan tilmelde sig i januar/februar, når projektet starter. Hænger man på hele vejen, varer projektet frem til december, hvor de bedste projekter nomineres. Til allersidst er der 20.000 kroner til de vindende projekter.

DSC 0336 lilleMan skal ikke lave rigtig forskning i projektet. Men næsten. Man skal gøre, som en forsker ville gøre, når han eller hun kaster sig ud i et nyt projekt. Altså få en ide, finde ud af, hvilken forskning der tidligere er
lavet, og afgrænse og beskrive sit projekt, så det kan udføres i virkeligheden. Undervejs skal man skaffe sig kontakt til en rigtig forsker, som skal hjælpe én igennem.

Man behøver ikke være en matematisk eller kemisk nørd for at være med. Blandt de tidligere vindere er for eksempel et projekt om højtlæsnings betydning for identitetsdannelse hos 3-5 årige, og et andet om udvekslings-skoleophold som pædagogisk værktøj.

- Man starter med at lave en projektbeskrivelse på 500 ord om det emne, man gerne vi beskæftige sig med, hvorfor man synes, det er spændende, og hvilke tanker, man har gjort sig, siger biologilærer Steen, som
er koordinator på Midtsjællands Gymnasiums for projektet.

Han understreger, at man ikke binder sig til at være med hele vejen. I år startede i alt otte elever på MSGs to afdelinger, men seks er faldet fra undervejs. Al arbejdet skal gøres uden for timerne, og nogle havde ikke tid nok. Andre fik ikke held med at skaffe den nødvendige kontakt til en forsker.

- Hvis man går over overvejer det, skal man helt klart melde sig, og så tage med til Københavnermødet i april. Der får man virkelig lov til at se, hvad det indebærer. Bagefter kan man gøre op med sig selv, om man vil fortsætte, siger Sara.

DSC 0332 lilleDe to dages møde i København var vildt spændende, med både foredrag og gruppearbejde, hvor man skulle tale med andre forskerspirer som sit projekt, fortæller Sara.

- Og af nogle af de tidligere vindere fik vi at vide, at der
er noget, der hedder "Jammerdalen", tilføjer Helene med at skævt smil. - Det vil sige, at du går i stå og har lyst til at slå dig selv ihjel, fordi alting bare virker umuligt at finde ud af, og du synes, at du ikke ved noget om nogen ting overhovedet.

 

Sara fortæller, at hun selv var lige ved ikke at melde sig.

- Jeg tænkte, at der ville være for meget ekstra arbejde. Men min far sagde, at jeg skulle tænke over det. Så meldte jeg mig alligevel, fik en virkelig god ide og fik helt vildt lyst til det, siger hun.

Helene understreger, at det er vigtigt at finde et emne, man synes er vildt spændende, for ellers er det for hårdt.

- Når man sidder og læser 13 sider på engelsk i et rigtig kludret fagsprog for at finde ud af, om køn har en indflydelse på en multivariabel inden for sansespecifik mæthed, så tænker man "hold da kæft", siger hun.

Til gengæld er Sara og Helene enige om, at man ikke behøver at være den type, der får topkarakterer i alle fag. Man skal bare være god nok til, at man selv kan læse op på de timer, man nogle gange er nødt at skippe.
Men først og fremmest skal man kunne brænde for sin ide.

- Det er alligevel på et helt andet niveau end det, der er i timerne. Det er som om man kommer ind i en helt ny verden, siger Helene.

DSC 0319 lilleAt få den gode ide, der skal bære det hele igennem, er et kapitel for sig.

- Jeg sad og snakkede med min mor om buffeter. Om hvor ærgerligt det var, når der var noget, som
smagte så helt vildt godt, at man ville have meget af det, at man så alligevel lige pludselig bliver træt af det. Og hvordan man så kunne få lyst igen, hvis man i mellemtiden smagte noget andet. Og hvordan den variation så kunne medføre, at man fik spist for mange kalorier, fortæller Helene.

På videnskabs-sprog hedder det sansespecifik mæthed. Helene googlede det og fandt frem til en mand, som vidste en masse om det. Og han blev senere hendes forskerkontakt.

– Han er sådan en rigtig klassisk forsker, med træsko og kaffe, og så distræt, så han nogle gange går i stå midt i en sætning. Rigtig hyggelig, siger Helene.

- Min forsker er ikke lige så forvirret, men virkelig en ekspert på sit område, siger Sara.

Hendes ide kom til hende, fordi hun kom til at tænke på en gammel tv-udsendelse om nogle kvinder, som under deres graviditet havde indåndet luft med ekstra ilt, og senere havde fået børn med en højere intelligens.

- Og så undredes jeg over, om der mon også skulle være en sammenhæng mellem gravide kvinders kondition
og højere intelligens hos børnene. For jo bedre kondition, jo flere iltmolekyler kan der blive bundet til de røde blodlegemer, siger hun.

Både Sara og Helene vil gerne være læger en gang i fremtiden. Helst sådan, at de både kan få lov til at forske og til at arbejde praktisk i en hverdag med levende mennesker.

Kontakt os

MSG Haslev:
Skolegade 31, 4690 Haslev,
Tlf. 56 31 24 04,
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Haslev

MSG Ringsted:
Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted,
Tlf. 57 68 11 40,
Email:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Ringsted

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Admin