3.y fandt sjælden natsommerfugl

hedemose-pelsugle lille

Der fulgte en overraskelse med, da 3. y på MSG Ringsted
forleden var på biologi-tur til Holmegårds Mose.

Eleverne fandt nemlig larven til en Hedemose-Pelsugle. Det er en natsommerfugl, som man kun finder ganske få steder i det østlige Danmark.

- Vi skulle tage en vandprøve, og så sad den lige der på tørvemosset, siger Jonas, som fandt den lille larve, som han ikke anede hvad var. Biologilærer Per kunne heller ikke finde den i sine håndbøger, så klassen sendte et foto ind til fugleognatur.dk, hvor en sommerfugleekspert fortalte, de havde fundet en acronicta menyanthidis, som Hedemose-Pelsuglen hedder på latin.

- Arten er ret sjælden på Sjælland, hvor den som regel kun findes på 3-4 faste lokaliteter, fortæller biolog og sommerfugleekspert Jan Fischer Rasmussen fra Dansk Entomologisk Forening.

Eleverne i 3.y har alle biologi på A-niveau. For tiden lærer de om forskellige økosystemer, og de var taget til Holmegårds Mose for at se en højmose i virkeligheden. De tog vandprøver, så på landskabet og fandt også de
planter, som er karakteristiske for højmoser, siger Tone og Sebastian og remser op: kæruld, klokkelyng, almindelig lyng, den kødædende soldug. Og tranebær.

DSC 0302Selv om det med Tones ord "stormede og regnede og var koldt", er eleverne glade for at få muligheden for at komme ud og se på naturen med faglige briller på.

- Når man bare læser om en højmose i bøgerne, er det svært at forestille sig, at det er bygget op af lag på lag af planter. Når man har stået der er virkeligheden, er det noget helt andet, siger Sebastian.

acronicta menyanthidis lille- Man kunne virkelig se, at mosen var højere på midten. Hvis man bare havde gået en almindelig tur, ville man slet ikke have tænkt over, hvor specielt det var, siger Tone.

Sommerfuglelarven, som eleverne fandt, lever især af blade fra små birketræer og anden lav bevoksning ude i hængesækken, oplyser biolog Jan Fischer Rasmussen.

- Den lever i højmoser og hængesække, så det er rigtig fint, at eleverne har fundet en art, som virkelig karakteriserer netop den slags natur, som Holmegårds Mose er, siger han.

Super-sjælden er natsommerfuglen dog ikke, hvis man kigger ud over landets grænser. For i Sverige, hvor de har masser af højmoser, er den relativt udbredt, og i Jylland er den også lidt lettere at finde end på
Sjælland. Men 3.y's fund er nu blevet registreret hos fugleognatur.dk, som du kan se lige her.

 

 

 

Kontakt os

MSG Haslev:
Skolegade 31, 4690 Haslev,
Tlf. 56 31 24 04,
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Haslev

MSG Ringsted:
Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted,
Tlf. 57 68 11 40,
Email:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Ringsted

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Admin