MSG-skitur med sne, sol og piskende snefog

Hård tur

De norske vinterfjelde er smukke og fantastiske, når himlen er blå. Men dramatiske, når vejret slår om midt på fjeldturen, og vind og sne pisker om ørerne og forvandler alt til en grå, uigennemsigtig masse. Det prøvede nogle af 1.g-eleverne på tredjedagen af MSGs årlige skitur. Følelsen af drama blev ikke mindre af, at det også kun var tredje dag, de nogensinde havde stået på langrendsski.

- Bagefter var det jo fedt, at man havde gennemført det. Men lige der, hvor man stod i det, ville man bare hjem, siger Signe.

- Men det er helt klar noget, som nye elever skal prøve, bryder Mandira begejstret ind. Og fortsætter ellers den dramatiske fortælling: - Sneen klumpede under skiene, man kunne ikke se pindene langs skisporet, og pludselig var jeg kommet forud og kunne heller ikke se de andre. Men dem, som var gode til at stå på ski, var også rigtig gode til at hjælpe os andre.

langt hjem puha-lille- Det var rigtig godt gået af eleverne, og vi lærere var stolte af dem, siger lærer Steen, som var med hele vejen. – Det blev helt sikkert en tur, som eleverne aldrig glemmer, og som var med til at styrke dem mentalt.

Mandira lilleI alt fire klasser var afsted med busser til Beitostølen i Norge, to klasser ad gangen. Første skidag gik med at lære teknik og vænne sig til at have brædderne på, med hygge i hytterne om aftenen.

på afveje- Jeg havde aldrig haft ski på før, siger Victoria. – Jeg var virkelig spændt på det. Til at begynde med kunne jeg ikke engang finde ud af at få skiene på, men så gik det efterhånden.

- Jeg troede, at langrend ville være lidt kedeligt, fordi jeg er vant til alpinski, sige Joseohine. - Men det var meget strengere end jeg troede, og man blev også udfordret fysisk og mentalt.

Anden dag startede med skiolympiade, blandt andet med stafet og fodbold med ski på den ene fod. Derefter kom alle ud på en lille tur på 4-5
kilometer i området. Anden dags aften blev der også løbet på en lysløjpe.

Teknik dobbelt stagtag- Lige der, hvor løjpen drejede for enden af en bakke, var lyset gået i stykker. Så lå der bare nogle mørke klumper i sneen. Det var de andre, der var væltet. Det var herresjovt, siger Mandira.

- Til sidst måtte man bare grine af sig selv, hver gang man faldt, siger Cecilie.

På tredjedagen skulle de nye færdigheder på ski stå deres prøve. De mest øvede kom på den lange 17 kilometers tur på fjeldet, mens de mindre øvede tog på en otte kilometers tur. Det var her, eleverne fra 1. a og 1.b fik lov at prøve, hvordan fjeldet også kan være, når vejret slår om. De to andre klasser havde derimod fint vejr.

Fællesbillede 1ab- Det med det dårlige vejr gav et godt sammenhold i det hele taget. Vi havde alle sammen en kammerat, vi skulle holde sammen med på turene, siger Cecilie.

Og sjovt, det var det altså, uvejr eller ej. Tilbage i hytterne efter den lange tur var Josephine så begejstret, at hun hoppede rundt i sneen i shorts.

 

OBS: Der kommer også video til denne artikel. Men hav lidt tålmodighed ;-)

Kontakt os

MSG Haslev:
Skolegade 31, 4690 Haslev,
Tlf. 56 31 24 04,
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Haslev

MSG Ringsted:
Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted,
Tlf. 57 68 11 40,
Email:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Ringsted

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Admin