COVID-19

Generelle retningslinjer om forebyggelse af smittespredning på Midtsjællands Gymnasium

Elever og medarbejdere på Midtsjællands Gymnasium følger dagligt sundhedsmyndighedernes og undervisningsministeriets udsendte retningslinjer, og har især fokus på følgende retningslinjer under ophold på skolen.   

Rengøring af dine hænder:

  • Sprit dine hænder af når du møder i skole om morgenen
  • Vask dine hænder efter toiletbesøg og brug servietten til at åbne døren med. Brug et toilet tæt på dit stamlokale
  • Sprit dine hænder af før og efter pauserne, og hvis du forlader skolen
  • Sprit dine hænder af før og efter kantinekøb og spisning
  • Sprit dine hænder af når du forlader skolen

HUSK: når du opholder dig i et nyt lokale, skal du spritte dit bord og din stol af, både før og efter brug!

Afstandsregler:

  • Du må kun opholde dig i klasselokalet og i tildelt udeområde i pauserne
  • I undervisningen skal du så vidt mulig have front mod læreren og holde afstand til de andre elever i klassen. Læreren skal så vidt mulig holde 1 meters afstand til eleverne
  • Når du forlader dit klasselokale, skal du være ekstra opmærksom på at holde 1 meters afstand til andre personer. Undgå håndtryk, kindkys og kram, og følg ensretningen hvor den er angivet
  • Det er tilladt at købe ind i kantinen i pauserne, hvis du følger ensretningen og afstands-linjerne på 1 meter. HUSK ikke at stimle sammen i pauserne
  • Du skal indtage din frokost i klasselokalet eller i udeområde, med mindre at du har årgangstildelt område i kantinen. Dvs. det er ikke tilladt at indtage mad andre steder på skolen!  

Symptomer på COVID-19 – hvordan forholder du dig?

  • Har du symptomer (eks. hoste, feber) skal du blive hjemme og kontakte egen læge for vejledning. Hvis lægen anviser dig til COVID-19-test, skal du blive hjemme indtil du kender testsvaret. Du kontakter rektor i Lectio eller ringer til skolens kontor. Dine lærere informeres efterfølgende.
  • Hvis du får symptomer mens du er i skole, skal du tage hjem med det samme og kontakte egen læge. Du skriver en besked i Lectio til rektor om du er taget hjem med COVID-19-symptomer. Dine lærere informeres efterfølgende.
  • Når du kender testresultatet, skal du kontakte rektor, hvor du får at vide hvad du skal gøre.
  • Hvis en person i din husstand (dem du bor sammen med) skal testes eller en person, som du har været tæt sammen med indenfor de seneste 48 timer skal testes, skal du blive hjemme og afvente svar på deres COVID-19 test. Du SKAL fortsat give rektor besked om at du hjemme og skrive tilbage når du kender testresultatet.
  • Hvis der er en COVID-19-positiv i dit hjem, skal du blive hjemme selvom du ikke selv udviser symptomer og du skal testes. Vi skal følge det såkaldte forsigtighedsprincip, hvor man er hjemme indtil ingen er smittede i husstanden og når den smittede person ikke har haft symptomer i 48 timer og sidste test er negativ, kan man komme i skole igen.
  • Hvis en elev eller ansat på MSG bliver testet positiv, kontakter rektor Styrelsen for Patientsikkerhed og får vejledning om hvad der skal ske. Rektor informerer alle i Lectio om hvilke foranstaltninger skolen iværksætter.
  • Du skal huske at informere dine forældre eller samboende om ovenstående retningslinjer.

Bruger du offentlig transport til og fra skole, så husk mundbind!

 

Med venlig hilsen

Lene Eilertsen, rektor

 MSG har genoptaget nødundervisning for en enkelt klasse, hvor en elev er syg med COVID-19.

Kontakt os

MSG Haslev:
Skolegade 31, 4690 Haslev,
Tlf. 56 31 24 04,
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Haslev

MSG Ringsted:
Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted,
Tlf. 57 68 11 40,
Email:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan finder du vej til MSG Ringsted

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Admin