Find en tudse i en vanddråbe

A 400 pxKan man tage et snapseglas med vand fra en sø og derefter finde ud af, hvilke dyr, der lever i den sø? Ja, det kan man godt, hvis man bruger moderne DNA-teknologi. Det fandt eleverne fra 3. y ud af, da de for nylig var på arbejdsbesøg, iklædt hvide kitler og gummihandsker, på Statens Naturhistoriske Museum i København.

B 270 pxFaktisk var MSG-eleverne ikke kun på besøg for at lære noget. Det arbejde, de udførte i laboratoriet, skal nemlig også indgå som en del af forskningen i biodiversiteten i de danske søer.
- Selv om vores resultater kun er en lille brik i puslespillet om biodiversiteten i de danske søer, har vi – til trods for at vi er gymnasieelever – stadigvæk bidraget med konkrete data, som vil blive brugt af forskerne, der står for projektet, siger Patrick Risak Asp fra klassen.

At eleverne vidste, at de deltog i ægte forskning, fik dem til at gøre sig ekstra umage, fortæller biologilærer Anne Betak.
- De var ret koncentrerede og blev ret dygtige, og de fandt DNA fra både skrubtudse, spidssnudet frø, butsnudet frø og salamander i deres vandprøver, siger hun.

D 270 pxMetoden, som eleverne skulle bruge, kaldes Miljø-DNA og er udviklet af et forskerhold fra professor Eske Willerslevs Grundforskningscenter for GeoGenetik. Den går i korthed ud på, at man med en såkaldt Polymerase-Chain-Reaction kan forstørre et lille bitte stykke DNA fra et dyr så mange gange, at det bliver stort nok til at man kan måle på det. Men for at det skulle lykkes, var det nødvendigt for eleverne at lære at arbejde meget koncentreret, præcist og helt sterilt, så DNA’et i de små vandprøver ikke blev forurenet af andet DNA.

- Jeg tror, at mange af os har fået lettere ved at forstå vores teori om DNA-analyser ved at arbejde i laboratoriet, fordi man skulle forholde sig til, hvad man skulle gøre, og ikke mindst hvorfor, siger Patrick.

C 360 pxMSG’erne skulle også arbejde med den morfologiske metode, som var den eneste måde, man tidligere kunne artsbestemme på. Gummistøvle-metoden bliver den også kaldt, fordi man her bestemmer en art efter hvordan den ser ud, og derfor er nødt til at tage gummistøvlerne på og gå ud og fange den først.
- Den bioteknologiske tilgang er let, idet man blot kan tage et snapseglas med vand fra søen og bestemme søens arter ud fra DNA i vandprøven. Ulemperne er, at det koster en del. Den morfologiske tilgang er billigere, men den har også sine usikkerheder, så som at dyrene skal fanges for at artsbestemme dem, siger Patrick.

MSG-eleverne fra 3.y har biologi på A-niveau som studieretningsfag, og besøget var en del af deres undervisningsforløb i biodiversitet.