MSG-elever med i stress-projekt

stress 2 360pxI sidste uge sad 1.g’erne på MSG Ringsted på rad og række i studiecentret og kiggede på stress. Eller i hvert fald et teaterstykke om stress. Det var tre skuespillere fra teatergruppen DaCapo, som lavede små scener omkring typiske situationer, som man som gymnasieelev kan komme til at bokse med, både derhjemme og i skolen. Bagefter blev eleverne bedt om at svare på forskellige spørgsmål omkring stress.

stress 3 360pxForestillingen havde karakter af en workshop, fordi skuespillerne undervejs var i dialog med publikum om de ting, der driller i hverdagen. Det hele var led i Ringsted Kommunes projekt Ung og Stress, som handler om at hjælpe unge til at finde deres egne måder at håndtere dagligdagens pres og udfordringer på, så de kan undgå at det udvikler sig til stress.

Workshoppen følges op af interviews med nogle af eleverne, og senere kommer klasselærerne også en tur i stress-værkstedet, så de måske kan få nogle ideer til, hvordan de i hverdagen kan hjælpe pressede elever.

stress 4 360px