Spansk uge på MSG

Pinadas 450 pxPiñatas - del af en mexikansk tradition, som vores mexikanske udvekslingsstuderende Paula Sanchez vil fortælle mere om

Se godt på de tre dyr her på billedet. Det er mexikanske Piñatas, og fredag den 15. marts på MSG Haslev bliver de fyldt med slik, og…. Ja, hvad så? Det kommer vores mexikanske udvekslingselev, Paula Sanchez fra 2. d og afslører.

Hele ugen er nemlig spansk uge på begge afdelinger af MSG, og på MSG Haslev afsluttes den med Paulas fortælling om mexikanske traditioner fredag eftermiddag.
Samtlige spanskhold fra MSG deltager i spansk-ugen, men de øvrige elever får også duften og smagen af projektet, fordi begge vores kantiner vil servere spansk mad i løbet af denne uge.

Ugen for spanskholdene begynder med besøg på de enkelte hold af den spanske forfatter Raúl Vacas, som vil lave workshops ud fra små fortællinger over emnet immigration. Raúl Vacas kommer fra Salamanca i Spanien, og nogle af vores tidligere elever vil have mødt ham på sprogrejser til netop Salamanca.

Raul Vacas 360 pxForfatteren Raul Vacas fra Salamanca i Spanien laver workshops på spanskholdene