MSG Masterclass 2018-19: Nu skal du til audition!

elever 400 pxSÅ er det nu! Årets Masterclass i Drama på MSG er på vej til søsætning, og masterclass-troldmand, dramachef og meget mere, Torben Ibsgaard, indkalder derfor til første runde af AUDITION for alle på begge afdelinger af MSG, som har lyst og mod til at være med.

Der er brug for både skuespillere, dansere, sangere, musikere, teknikere og scenefolk som regissør, scenografer og kostumierer. Du kan læse flere detaljer HER eller på lectio.
Selve auditionen bliver tirsdag den 11. september fra kl. 16.20 og fremefter. Det foregår rent fysisk på MSG Haslev, men er selvfølgelig lige så meget for alle elever på MSG Ringsted.

Årets forestilling tager afsæt i Line Mørkebys manuskript ”OPRØRT” og Torben bebuder, at det bliver en ”supersanselig action packed udgave af stykket”, hvor ”hvor teater, dans, musik og ikke mindst et helt særligt og spændende visuelt rum vil mødes og blande sammen i med og modspil.”
Line Mørkeby, som i dag er en af landets mest banebrydende og ufilterede dramatikere, er i øvrigt tidligere elev på MSG.