Med 1.x på Vikingeskole

Pa med vikingetøjet 270 pxPå med vikingetøjet!Opgave:

1) Bliv klog på vikingetiden i dine gymnasietimer. 2) Tag til vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse. 3) Opfind en række aktiviteter, hvor du ved hjælp af det, du finder i Trelleborg kan undervise elever fra 4. klasse om vikingetiden. 4) Sig goddag til din 4. klasse – og værsgo: Undervis!

Sådan lød programmet for den uge, som 1. x på MSG Ringsted lige har været igennem. Og efter lidt indledende tøven hos 1.g’erne kom der gang i kreativiteten, og lynhurtigt blev der udviklet en fin række af aktiviteter, som 4.-klasses-eleverne fra Slagelse blev taget igennem i forskellige hold:

Et hold skulle bygge deres egen model af Trelleborg i sand og på den baggrund regne ud, hvor meget materiale, der går til at bygge en så stor borg, og hvor lang tid det tager. Et andet hold prøve at gennemføre løb i fuld vikinge-mundering med brynje, sværd og skjold, et tredje skulle opleve elementer af vikingernes dagligdag. Andre aktiviteter drejede sig om stjerneløb om vikingernes arkitektur, om at spille vikingerollespil ud fra sagaerne eller om at lave datering af ting ved hjælp af årringe og strontium.

Vikingernes hverdag er ogsa morgenmad 360pxVikingernes hverdag er også morgenmadKlassens forløb omkring Trelleborg begyndte forrige tirsdag, og sluttede tirsdagen efter, med i alt tre dage på borgen. Fagligt involverede det timerne fra dansk, historie, billedkunst og naturfaglige fag, især matematik. ”Museums-klassen”, som 1.x også kaldes, skal også gennemføre et lignende projekt til næste år. En tidligere museumsklasse, som blev færdige som studenter sidste år, havde tilsvarende forløb, som foregik dels på Vikingeskibsmuseet, dels på Nationalmuset i København.