Udskriv

Grundforløbet på STX

Grundforløbet på MSG – din vej til en tryg start i gymnasiet

Studieretning grundforløb2

Først grundforløb, så studieretning

I det nye gymnasium skal du ikke vælge studieretning, før du starter. Du skal først vælge efter vores grundforløb, der varer tre måneder, og hvor du bliver klædt bedre på til at vælge rigtigt.

Det eneste, du skal huske at krydse af, når du tilmelder dig MSG, er dit andet fremmedsprog, (spansk eller fransk begynder, eller tysk eller fransk fortsætter) samt hvilket kreativt fag, du ønsker i 1.g: Musik, drama, billedkunst eller design og arkitektur.

Velkommen i studiegruppen

Når du starter på MSG, kommer du i en studiegruppe sammen med fem andre 1.g-elever. I får en lærer og en 2.- eller 3.g-elev tilknyttet. De hjælper jer til en god faglig start i gymnasiet. Sammen med studiegruppen går du i din grundforløbsklasse og til de fag, du skal følge i din grundforløbsklasse.

Intro-ugen

Første uge er en ryste-sammen-uge. Du lærer studiegruppen, grundforløbsklassen og skolen godt at kende. Ugen afsluttes med en introtur på to dage.

Fagene begynder

Efter introugen begynder fagene. Sammen med din grundforløbsklasse har du dansk, samfundsfag, engelsk, matematik, naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og idræt. Desuden har du dit kreative fag, som kan være på tværs af holdene.

Hvilken studieretning?

I løbet af grundforløbet får du også mere viden om de forskellige studieretninger og sprogfag, og du får en bedre fornemmelse af, hvad de forskellige fag i gymnasiet kræver.

Afklaringssamtale

Sidst i grundforløbet hjælper vi dig med at vælge den studieretning, der passer dig bedst. Det sker gennem samtaler med din studievejleder og faglærer. Her taler I både om din faglige forståelse og interesser, om de prøver du har haft i grundforløbet, og om de videregående uddannelser, du drømmer om.

Studieretninger og valgfag

Efter tre måneders grundforløb vælger du studieretning, og du starter i din studieretningsklasse og på sproghold. I en studieretning skal du have fire fag på A-niveau samt en række fag på B- og C-niveau.

Du kan læse mere om vores studieretninger og valgfag i studieretningsfolderen.

Link til Studieretningsfolder

Kontakt os

MSG Haslev: Skolegade 31, 4690 Haslev, Tlf. 56 31 24 04, E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

MSG Ringsted: Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted, Tlf. 57 68 11 40, Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Sådan finder du vej til vores to adresser

Admin