Vision

4

MSGs vision og handleplaner

Visionen om, hvilket gymnasium vi arbejder mod at være:

  1. MSG er en udviklingsorienteret skole, hvor den enkelte elev skal blive bedst muligt rustet til at klare sig på en videregående uddannelse.
    (faglige kompetencer og studiekompetencer)
  2. MSG er en skole, hvor dialogen mellem skolens elever og ansatte skal danne rammen for ansvarlige og forpligtende fællesskaber, som alle bliver en del af.
    (demokratiske kompetencer)
  3. MSG er en skole med udsyn, hvor eleverne forbereder sig til at være borgere i en globaliseret verden.
    (interkulturelle kompetencer)

Handleplaner, som anviser de områder, der skal arbejdes med for at understøtte skolens vision

 Handleplaner: Faglige kompetencer og studiekompetencer

  1. At arbejde målrettet med elevernes studiekompetence, og studiekompetencen skal integreres i fagene/undervisningen.
  2. At det faglige niveau udvikles mest muligt for den enkelte elev, og fagligheden skal om muligt afprøves uden for huset. Der afholdes studieretningsdage hvert år på hver årgang (fokus på fagene og hvilke uddannelser studieretningen kan føre til, fokus på elevernes oplevelse af at stx/hf leder mod en videregående uddannelse), ligesom eleverne skal på ekskursioner, virksomhedsbesøg mm i løbet af uddannelsen.
  3. At arbejde målrettet med vidensdeling og udvikling i og mellem faggrupperne på MSG.

Handleplaner: Demokratiske kompetencer

  1. At styrke dialogen mellem lærere og elever, fx ved aktivt at lægge op til inddragelse af eleverne i planlægning og gennemførelse af undervisningen. Det er vigtigt, at det tydeliggøres fra skolestart fra lærere og ledelse og over for eleverne, at vi ønsker og forventer deres aktive deltagelse i dialogen her på skolen.
  2. At skabe en demokratisk udvikling i elevernes deltagelse i løbet af deres ungdomsuddannelse, (eksempelvis dialog/diskussionsforløb i 1.g/1.hf, solidarisk projekt i 2.g (afløseren for OD-dagen) og et projekt for 3.g/2.hf’erne).

Handleplaner: Interkulturelle kompetencer

  1. At studieturen i 2.g skal indeholde feltarbejde og uddannelses-/skolebesøg i forhold til et fælles tværfagligt emne, som skal fremstå som studieturens undersøgelsesfelt.
  2. At skolens internationale arbejde skal give eleverne indsigt i andre kulturer, hvorfor skolen skal indkredse et passende antal af udenlandske kontakter/arrangementer. Der skal arbejdes på at hele skolen er en del af de internationale besøg/udveksling. (Eksempelvis oplæg for årgange på skolen).
  3. At afvikle (interne) internationale aktiviteter i skolen – eksempelvis indisk uge i kantinen, inddragelse af udvekslingsstudenter i projekter (eks. spansktalende elever indgår i undervisningen) m.m.

Indsatsområder

Læs videre på vores side om kvalitetsudvikling og evaluering