Udskriv

Tæt på tysk – med talenthold til Hamborg

talenttysk 1Caroline Cecilie Olsen fra 2.w er en af de MSG-elever, der gerne ville have lidt mere end det almindelige ud af et af sine fag: Tysk. Derfor søgte hun om at komme med på Talent-Tysk. Det er et samarbejde, som MSG afvikler hvert år med deltagelse af elever fra en stribe sjællandske gymnasier. Eleverne mødes til i alt tre heldags-arrangementer, hvor alt handler om tysk, Tyskland og tysk kultur og politik. Holdet afslutter så med en tur til Hamborg, hvor det hele skal ”afprøves” i den tyske virkelighed.

Her har du Carolines fortælling om, hvad hun fik ud af årets tur til Hamborg:

”Overordnet set synes jeg faktisk, at vi talte en del tysk på turen. Når vi skulle bestille frokost og aftensmad foregik det på tysk, og f.eks. havde vi fået stillet en opgave, hvor vi på egen hånd skulle ud og tale med tyske borgere om, hvad de synes om at bo i Hamborg, hvor samtalen også foregik på tysk.

Derudover har vi både været i biografen, hvor vi så en tysk film, og vi har også været i teateret, hvor vi så et tysk stykke.

Det var rigtig fedt at besøge en tysk skole, fordi alle vi danske elever blev delt ud i grupper med de tyske elever, hvor vi her skulle snakke om, hvordan det er at gå i skole i Tyskland i forhold til Danmark. Det var meget inspirerende at se, hvordan deres skolesystem ser ud i forhold til vores i Danmark, og det var også meget overraskende at se, hvor stor forskel der er på skolesystemerne, selvom vi er så tæt på hinanden som lande.

talenttysk 2Derudover fik vi da også lige en rundtur på deres skole, hvor vi blandt andet så deres skolekantine, der i den grad er meget anderledes end den på MSG, og til frokost fik vi lov til at smage dagens ret; kylling i karry. Jeg snakkede rigtig godt med de tyske elever, og det var ikke kun det skolerelevante, vi snakkede om. Vi talte også om fritiden udenfor skolen, samt vores fritidsaktiviteter såsom f.eks. hvilket musik, vi hører.

Generelt så har det været en meget lærerig tur, hvor vi har set en masse på få dage, men hvor vi samtidig også har haft tid til at kunne være sammen udover det faglige program. Det var rigtig fedt at være sammen med elever fra de andre gymnasier, da man på turen har dannet nye kammeratskaber og også har hørt om, hvad de har fået ud af turen, og hvad de tager med videre herfra.

Med venlig hilsen, Caroline 2.w”

Du kan læse flere historier om Talent-Tysk her og her. Er du interesseret i at komme med på næste talent-tysk, kan du tale med din tysklærer om det.

Kontakt os

MSG Haslev: Skolegade 31, 4690 Haslev, Tlf. 56 31 24 04, E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

MSG Ringsted: Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted, Tlf. 57 68 11 40, Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Sådan finder du vej til vores to adresser

Admin