Udskriv

Når digteren bliver levende

Digteren Caspar Eric læste op af sine digte på MSG RingstedDigteren Caspar Eric læste op af sine digte på MSG RingstedLige som alle andre elever på MSG har Clara Tholstrup Duelind og Louise Tinghus Hansen fra 2.u haft faget dansk i mange år, både i gymnasiet og igennem hele folkeskolen. Tirsdag mødte de for første gang en forfatter i virkeligheden. Det var digteren Caspar Eric, som holdt oplæg i studiecentret for alle 2.g’erne på MSG Ringsted. Kun godt en uge efter, at han havde udgivet sin tredje digtsamling, Avatar, der kredser om selvmordet, set på mange måder.

Caspar Eric læste op fra sine tre digtsamlinger, fortalte om inspirationer og sammenhænge, og svarede på spørgsmål.

- Det var spændende. Noget af ham var lidt ligesom den stemme, der taler i digtsamlingerne. Men noget er noget helt, helt andet, siger Clara. Det er ikke digterens måde at læse op på, hun hentyder til, men den blanding af den rigtige og den fiktive person, som hun har tænkt over, da klassen gennemgik uddrag af forfatterens tre digtsamlinger.

Clara Tholstrup Duelind og Louise Tinghus Hansen fra 2.uClara Tholstrup Duelind og Louise Tinghus Hansen fra 2.uLouise tilføjer:

- Det er ikke så meget, fordi det er poesi, det er spændende. Det er fordi han skriver om nogle emner, som er relevante i samfundet. Det er ikke ligesom med gamle forfattere, hvor man skal læse om deres problemer for over hundrede år siden. Det er lige nu, og det er noget man kender, siger Louise.

Den 29-årige digter begyndte at skrive lige efter gymnasiet.

- Den gang jeg begyndte, var jeg irriteret over, at der ikke fandtes noget poesi i Danmark, som jeg gad at læse. Så begyndte jeg selv.

OpmærksomhedOpmærksomhedCaspar Eric er blevet kaldt hashtag-generationens digter. Men selv om han altid været aktiv på nettet, ser han også poesien som en slags modvægt:

- Poesi er for mig også skrive om noget af det, som der ikke er plads på på facebook: At føle sig udenfor, at være ked af det, at vise bagsiden af medaljen.

Det blev til en del spørgsmål bagefter. Om hvor meget, han tjener. Om hvilke digtere, han er inspireret af. Om han selv kender til stoffer, ligesom fortælleren i nogle af digtene. Om hvordan han arbejder. Hvorfor han ikke bruger komma.

- Hvorfor læser du op på den måde, du gør? var der én, der ville vide.

- Når jeg læser op, læser jeg med den indre stemme, som det blev skrevet ned med. Men man kan også spørge: hvordan skulle jeg ellers læse det op? Det er også noget med rytme. Og følelse. Man skal kunne føle det. Det er jo ikke Radioavisen, sagde Caspar Eric. Hvorefter han prøvede at læse nogle af sine egne sider op med en helt almindelig, neutral radioavis-stemme. Det fik smilene frem.

lilleCaspar Eric har skrevet sig frem til at være en af tidens relativt succesfulde, nye digtere. Men vejen derhen var lang. Han er kandidat i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, men har også været omkring statskundskabsstudiet , DJ-drømme og en højskole.

- Det tager meget lang tid at lære at skrive det, der falder én ind. Bare tænk på, hvor svært det er for jer lige nu at tage jer sammen til spørge mig om lige netop det, der falder jer ind.

Du kan læse mere og se et videoportræt af Caspar Eric her: https://forfatterweb.dk/oversigt/eric-caspar

Kontakt os

MSG Haslev: Skolegade 31, 4690 Haslev, Tlf. 56 31 24 04, E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

MSG Ringsted: Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted, Tlf. 57 68 11 40, Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Sådan finder du vej til vores to adresser

Admin