Udskriv

ENIGMA, kodebrydning og SRP-opgaven

Enigma - den berømte tyske kodemaskineEnigma - den berømte tyske kodemaskineI disse uger går 3.g'ere og venter på resultaterne af deres deres studieretningsprojekt (SRP), som er den største opgave, man kommer til at lave i gymnasiet. Nogle af dem har skrevet om kodebrydning og koder.

Det gjorde Alfred Turner fra 3.a også. Og han - og flere andre - var så heldig, at MSG Haslev inden SRP for alvor blev skudt i gang, havde besøg af den tidligere efterretningschef, Lars Bærentzen, som medbragte et ægte eksemplar af nazi-Tysklands legendariske kodemaskine, Enigma. Her er Alfred Turners beretning om den eftermiddag, hvor han og andre blev draget med ind i maskinens hemmeligheder.

 Koder, efterretninger og nazisternes maskine

EV8G9115Tirsdag den 8. november var den tidligere kontorchef for Forsvarets efterretningstjeneste Lars Bærentzen på besøg på MSG Haslev for at fortælle den fantastiske historie om, hvordan en forholdsvis lille gruppe allierede kodebrydere og efterretningsfolk lykkedes med at bryde Nazi-Tysklands formodede ubrydelige kodemaskine Enigma.

Enigma, hvis navn kommer af det gamle græske ord for gåde, var en for sin tid en uhørt kompliceret og teknisk kodemaskine, der ved hjælp af et forholdsvis simpelt betjeningssystem kunne forvandle al den tyske kommunikation til volapyk for de allierede styrker.

Tidligere efterretningschef Lars Bærentzen forklarer om Enigmas kodehjulTidligere efterretningschef Lars Bærentzen forklarer om Enigmas kodehjulDe fleste har nok hørt historien om, hvordan en lille gruppe heroiske englændere brød den tyske kode og vandt krigen, eller set filmen ”The Imitation Game” med den verdenskendte engelske skuespiller Benedict Cumberbatch i hovedrollen, men denne fremstilling er langt fra så flersidig og nuanceret som virkeligheden, hvilket den tidligere efterretningschef på sin rolige og venlige facon flere gange påpegede.

Lars Bærentzen, der har stor personlig interesse i emnet, kunne, blandt andet i kraft af hans tidligere stilling, fortælle historien levende fra de involverede agenter, kodebrydere og generalers synsvinkel. Han gav derfor det fulde overblik over, hvordan det først var lykkedes den polske efterretningstjeneste at bryde koden ved hjælp af en række civile matematiske geniers hjælp. Dette fandt det veludviklede tyske efterretningsvæsen dog ud af efter invasionen af Polen i 1939, og af den grund ændrede de dele af maskinens design. Men det vigtigste var, at man også ændrede proceduren, med hvilken man enkrypterede den tyske kommunikation.

Sådan skriver man i kode. Det er Alfred Turner i midtenSådan skriver man i kode. Det er Alfred Turner i midtenEn af de seneste og mest avancerede maskiner var i 1945 blevet efterladt på et dansk postkontor, da tyskerne i al hast skyndte sig hjemad efter den danske befrielse. Denne maskine havde siden været i forsvarets efterretningstjenestes varetægt og var i dagens anledning medbragt af den tidligere kontorchef. Dette eksemplar var i aldeles god stand og var fuldt funktionsdygtig, således at vi elever, lærere og andre deltagere kunne udføre små eksperimenter ved at henholdsvis enkryptere og dekryptere deltagernes navne. Det, at de deltagende kunne få lov at røre og betjene maskinen var et stort udtryk for tillid fra efterretningstjenestens side, da et så velholdt eksemplar af den legendariske kodemaskine i dag er et eftertragtet samlerobjekt og derfor kan indbringe millioner på auktioner rundt omkring i verden.

Værdien af en enkelt maskine kan dog langt fra beskrive den uvurderlige værdi som brydningen af Enigmaen har haft for Anden Verdenskrigs udfald, da de efterretninger, de allierede igennem Enigma havde adgang til, af flere historikere vurderes til at have forkortet krigen med 2-3 år, og sparet 14-21 millioner menneskeliv.

Kontakt os

MSG Haslev: Skolegade 31, 4690 Haslev, Tlf. 56 31 24 04, E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

MSG Ringsted: Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted, Tlf. 57 68 11 40, Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Sådan finder du vej til vores to adresser

Admin