Udskriv

Les Points d'Or - MSGs sprogfilm-festival!

Popcornmaskinen kørte på højtryk, bedømmelses-arkene og de kritiske blyanter var parat, belysningen dæmpet, og samtlige 2.g'ere fra MSG Haslev og MSG Ringsted sad parat. MSGs første SprogfilmFestival gik i luften en onsdag formiddag midt i januar, og stemningen var intens.

Det var de tre sprog Fransk, Tysk og Spansk, der var i fokus. I ugerne op til premieren havde sprogholdene arbejdet i grupper med at skrive, filme og klippe hver deres 3-minutters sprogfilm, og bedste film fra hvert sproghold var nu nomineret i konkurrencen. 

Der var mange krav, som skulle opfyldes, hvis en film skulle score på hele skalaen: Sproget - altså fremmedssproget - skulle være i orden. Filmen skulle have en helt, eller en antihelt. Der skulle være scener, hvor tre personer snakkede. Der skulle bruges filmiske virkemidler, tænkes over dramaturgi, plot, kameravinkler, klipning og lyd.

Både elever og jury skulle stemme. Der skulle findes vindere i katagorierne Bedste Franske, Bedste Tysk og Bedste Spanske Film, samt hovedpræmien - "Årets Eline" - som gik til årets bedste film, uanset sprog. 

Henne ved langbordet sad juryen, bestående af spansklærer Carmen Mateos, tysklærer Martin Ludvigsen, fransklærer Helene Munkholm Jeppesen, som alle særligt koncentrerede sig om det sproglige. Engelsk- og dansk-lærer Dorthe Kvetny og fransk- og dansk-lærer Anne Sæhl Sørensen, som begge havde fokus på det filmiske og fortællemæssige. Samt eleverne Amalie Rasmussen fra 3.g på MSG Ringsted og Malte Brænder fra 3.g på MSG Haslev. Malte havde også rollen som panelets filmtekniske ekspert, da han allerede i flere år har produceret film, og blandt andet været udtaget med en film til verdens største ungdomsfilms-festival, NFTTY, i Seattle i USA.

Juryen havde også et ottende medlem, nemlig Maria Månsson - vært på DR-programmet Filmselskabet - men grundet sygdom måtte hun nøjes med at afgive sin stemme hjemmefra.

Hent popcornene, læn dig tilbage i mørket, se videoen fra dagen, og indfang lidt af stemningen. Velkomme til Les Points d'Or!

Kontakt os

MSG Haslev: Skolegade 31, 4690 Haslev, Tlf. 56 31 24 04, E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

MSG Ringsted: Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted, Tlf. 57 68 11 40, Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Sådan finder du vej til vores to adresser

Admin