Udskriv

Cubas ambassadør besøger Cuba-holdet på MSG Haslev

Besøg på et gymnasium i CubaEleverne på Cuba-holdet skal også besøge cubanske studerende, som fx. på dette cubanske gymnasiumTorsdag den 6. oktober får Midtsjællands Gymnasiums Haslev-afdeling fornemt besøg. Cubas ambassadør, Yiliam Gómez Sardiñas, kommer nemlig forbi for at hilse på 2.g-eleverne på gymnasiets Cuba-hold.

De 14 elever på dette spanskhold har særligt fokus på Cuba, som de skal på en udvidet studietur til i 3.g. Eleverne lærer selvfølgelig alt det almindelige stof i spansk også, men samtidig er undervisningen tilrettelagt med en cubansk toning, så bliver forberedt til deres studietur, for eksempel med brug af cubansk musik og cubanske tekster i timerne.

Rebekka og Ásdís - Varme farver frugter og musikAmbassadøren skal vises rundt af Cuba-holdets elever. Her er det Rebekka Broustbo Hansen og Ásdís Margrét Bragadottír Besøget indledes kl. 9.00, hvor rektor Lene Eilertsen sammen med Cuba-holdet og deres lærer tager imod den cubanske ambassadør, og eleverne viser ambassadøren rundt på gymnasiet. Derefter skal Yiliam Gómez Sardiñas holde oplæg for hele gymnasiet på skolens fællessamling, hvor der også bliver mulighed for en dialog med hende. Faxe Kommunes borgmester, Knud-Erik Hansen, deltager også. Borgmesteren vil senere på dagen tage ambassadøren på en byvandring i Haslev, som afsluttes på rådhuset, hvor Knud-Erik Hansen vil fortælle om kommunen og dens uddannelsespolitik.

Cuba-klassen på MSG Haslev blev startet sidste skoleår. Men hele projektet har været under forbere-delse i en rum tid forinden, fordi der først skulle opbygges nogle gode kontakter inden for undervis-ningssektoren på Cuba for at kunne få en vellykket studierejse ud af det.

- Det bliver ikke bare en almindelig studierejse. Eleverne skal have Cuba ind under huden, og derfor skal vi også ud at møde cubanske gymnasieelever og universitetsstuderende og så selvfølgelig ople-ve Havanna og nogle af landets smukke provinsbyer, siger Helene Caprani, som er spansklærer for Cuba-holdet.

Program:

9.00-9.45: Cubas ambassadør, Yiliam Gómez Sardiñas, ankommer til gymnasiet og modtages af rek-tor Lene Eilersen og Cuba-holdets elever, samt spansklærer Helene Caprani og international koordi-nator Anette Bækvang. Eleverne og deres lærer viser ambassadøren rundt på skolen.

9.50-10.30: Ambassadøren holder oplæg for hele skolen på fællessamlingen. Her deltager Faxes borgmester, Knud-Erik Hansen, også.

10.30-10.45 Rektor byder ambassadøren og borgmesteren på kaffe og kage på sit kontor.

10.45-12.00 Borgmester Knud-Erik Hansen tager ambassadøren og spansklærer Helene Caprani på en vandretur i Haslev by. Turen ender ved rådhuset, hvor borgmesteren fortæller om Faxe Kommu-ne og dens uddannelsespolitik. Efterfølgende bydes ambassadøren på traditionel dansk frokost.

Læs mere om Cuba-holdet her:

Kontakt os

MSG Haslev: Skolegade 31, 4690 Haslev, Tlf. 56 31 24 04, E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

MSG Ringsted: Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted, Tlf. 57 68 11 40, Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Sådan finder du vej til vores to adresser

Admin