Udskriv

Besøg fra Holland med snak om skoler, sprog og hash

Besøget fra de 23 hollandske elever hos 2.c blev afsluttet med fælles rundboldBesøget fra de 23 hollandske elever hos 2.c blev afsluttet med fælles rundboldTorsdag den 8. september 2016 havde 2.c fra MSG Haslev besøg af nogle glade unge elever Wolfert Lyceum i Bergschenhoek i Holland. Det var andet år i træk med besøg fra Holland, og Simone Mei Jensen fra 2.c skriver her om dagen:

De 23 hollandske elever blev modtaget foran skolens bygning, hvor de sammen med de danske elever blev udsat for nogle icebreaker-opgaver, hvor de danske og hollandske elever skulle lære hinanden at kende. Der blev grinet, smilet og diskuteret rundt omkring i skolegården.

Nu hvor eleverne kendte hinanden lidt bedre, blev de sendt ud i nogle grupper. I grupperne skulle de danske og hollandske elever sammen forberede en præsentation på engelsk omkring forskellene på det danske- og det hollandske skolesystem. For eksempel har hollænderne en anderledes fordeling af deres skoleår, da de går i skole i 6 år i det vi kalder for et gymnasium, men begynder til gengæld allerede som 12-årige.

Simone Mei Jensen fra 2.c har skrevet artiklen om hollændernes besøgSimone Mei Jensen fra 2.c har skrevet artiklen om hollændernes besøgDerefter skulle eleverne snakke om deres holdninger til lovliggørelse af hash, som netop er blevet legaliseret i Holland. Her var der bred enighed om, at det ville betyde mindre narkokriminalitet, men nogle af hollænderne mente, at det ville øge forbruget af hash.

Herefter gav de danske gymnasieelever en rundvisning for de hollandske elever. På trods af, at begge nationaliteter skulle tale sammen på engelsk, som ikke var deres eget sprog, blev der alligevel kommunikeret fint på den ene eller anden måde.

I frokostpausen sad nogle af de danske elever sammen med nogle af de hollandske elever og lærte hinanden at tale hinandens sprog, samtidig med at der blev fortalt historier fra den ene til den anden, hvor der blevet grinet en masse. De hollandske skoleelver var især fascineret af vores sprog, og omvendt.

Efter nogle timer med faglige opgaver og en tid som gik ud på at lære hinanden at kende, var det tid til at spille rundbold, hvor det var danskerne mod hollænderne. Her vandt 2.C selvfølgelig 7-5. Bagefter havde eleverne valget mellem at spille fodbold eller høvdingebold. Nogle sad på græsplænen og solede sig, da vejret heldigvis var med os. Vi – altså 2.c - vandt selvfølgelig også fodboldkampen. Under kampene blev der budt på kage og juice til de søde maver, hvilket eleverne var rigtig begejstrede for.

Alt i alt har det været nogle timer med sjov, spas og ballade. Både de danske og hollandske elever fik en masse nye venner. Hollænderne har fået et større indblik i, hvordan den danske kultur og en dansk skoledag ser ud. Hvor 2.c har lært, hvordan man på en alternativ måde kan udnytte en engelsktime på noget, som er sjovt og hyggeligt, samtidig med at der foregår noget fagligt.

Kontakt os

MSG Haslev: Skolegade 31, 4690 Haslev, Tlf. 56 31 24 04, E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

MSG Ringsted: Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted, Tlf. 57 68 11 40, Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Sådan finder du vej til vores to adresser

Admin