Udskriv

Velkommen til Midtsæjllands Gymnasium

Skolen RG long

Kære Ny elev

Vi glæder os til at byde dig velkommen på gymnasiet for sammen med dig at skabe rammer og indhold for de næste to eller tre år på Midtsjællands Gymnasium.
Det bliver spændende og arbejdsomme år, du skal i gang med. Du vil opleve en faglig og personlig udvikling, som du vil få brug for, når du efterfølgende skal i gang med en videregående uddannelse.

Fællesskaber

På MSG bliver du en del af en skole, hvor du har det nære fællesskab på den afdeling, du vælger at gå på, men du bliver også en del af et større fællesskab på tværs af skolens to afdelinger.

Du kommer til at indgå i forskellige faglige og sociale sammenhænge, hvor vi forventer, at du bidrager konstruktivt - både til gavn for dig selv og for dem, du skal være sammen med.

Udfoldelsesmuligheder og aktiviteter

Der er mange muligheder på MSG for at udfolde sig, både med hensyn til fag, tværfaglige projekter, talenttilbud, internationalt arbejde, masterclass i drama, sportsaktiviteter og andre frivillige aktiviteter efter skoletid. Du kan også engagere dig i en række elevstyrede udvalg og bidrage og påvirke dagligdagen på Midtsjællands Gymnasium til gavn for alle elever.

Sådan er vi

Vi er nysgerrige på fag og undervisning, og vi vil gerne bringe viden i spil ved at undersøge omverden - jo mere vi forstår os selv, jo bedre forstår vi verden omkring os.

Vi er omsorgsfulde, tolerante og opmærksomme på hinanden, fordi vi tror på, at den enkelte elev udvikler sig bedst i forpligtende og respektfulde fællesskaber. Vi håber, at du vil få nogle gode år på skolen, og dine forældre er velkomne til de forskellige skolearrangementer.

Skolen Lene Eilertsen

Velkommen til Midtsjællands Gymnasium
Lene Eilertsen, rektor

Kontakt os

MSG Haslev: Skolegade 31, 4690 Haslev, Tlf. 56 31 24 04, E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

MSG Ringsted: Ahorn Allé 11, 4100 Ringsted, Tlf. 57 68 11 40, Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

EAN-nr.:5798000557437    CVR-nr:29 55 41 53

Sådan finder du vej til vores to adresser

Admin